For enden af lille vej og højt beliggende, finder I dette meget skønne Seest sommerhus. Haven støder op til naturområdet Teglhøj og har havelåge ud til Teglhøj og med dejlig udsigt hen over markerne. Her får I et sommerhus i rigtig god kvalitet og flot opdateret bl.a med nyt tag i 2018, - så sommerhuset fremstår utrolig indbydende og dertil også med en rigtig god indretning. Her er loft til kip, trægulve og et rigtig godt lysindfald overalt. Haven er på ialt 1.193 kvm. og en rigtig sommerhushave delvist udlagt som naturhave, med nem vedligeholdelse og meget hyggelig. Haven er lettere kuperet og har flere hyggekroge rundt i haven. Derudover er der to store træterrasser rundt om huset, hvor en del af terrassen er overdækket. Huset indeholder: Stor entré med skabe, bryggers med klinkegulv, hyggeligt køkken med udgang til terrasse og i åben forbindelse med den meget skønne og lyse opholdsstue. Her er god plads til hele familien, og der er ligeledes også udgang fra stuen og ud til den store overdækkede terrasse, hvor det er det oplagt at sidde på de varme dage eller om aftenen hvor man tænder op i udepejsen og ikke bliver genereret af duggen. Her er god plads til alle, så man kan rigtig fornemme at her hygges i den store stil. Sommerhuset byder også på tre gode soveværelser og et dejligt stort brusebadeværelse. Der er opsat varmepumpe og pejsen er til træpiller, så er det muligt at få en god varme så huset kan benyttes året rundt. I baghaven finder I et lille udhus til haveredskaberne. Et sommerhus hvor man får rigtig meget for pengene - et super hyggeligt sommerhus - et godt køb!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.