Super flot fritidshus i et roligt område. Huset er på 79 kvm og beliggende på en totalt aflukket hjørnegrund på 1200 kvm med få naboer. Beliggenhed mellem Gilleleje og Hornbæk og cirka 300 m til Øresunds sublime strande og en afstand til København på cirka 40 minutter.
Haven er noget helt særligt med masser af blomsterbuske samt planter og deriblandt mange roser. Husets placering på grunden giver optimal soludnyttelse fra morgen til aften og ~giver qua de store vinduer et fantastisk lysindfald fra alle sider.
Huset indeholder følgende: Entre, moderniseret badeværelse med gulvvarme, 2 børneværelser, hvoraf det ene i øjeblikket bliver brugt som garderobe/påklædningsrum, mega stort forældresoveværelse med mange skabe og udgang til solrig morgenterrasse/udekøkken. Hyggeligt køkken i åben forbindelse med stor, lys spise- og opholdsstue med brændeovn og varmepumpe installeret samt udgange til både morgen- og aftenterrasser, der begge er overdækkede. I de fleste rum er gulve beklædt med rustikke klinker.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.