Velkommen til Ammekær, vejen i det skønne sommerhuskvarter, hvor der for enden af den blinde vej, er videre adgang til grundejerforeningens fælles strandgrund.
Ved ankomst til den mere end 1.200 m2 store grund mødes du af dette skønne Planet sommerhus fra 2005, hvor der med to store lækre soveværelser og to børne/gæsteværelser er plads til den store familie og en masse venner og gæster. Der er sågar en stor hems, hvor børn/gæster kan overnatte. Alternativt er sommerhuset ideelt for købere, som har nået senioralderen, og som ønsker at trække sig tilbage i rolige omgivelser og som ønsker at benytte den godt isolerede bolig som helårsbeboelse.
Herudover er der et rummeligt Invita køkken, kæmpe opholdsstue med egeparketgulve, brændeovn og loft til kip, samt direkte adgang til lækker solrig og delvis glasoverdækket træterrasse og haven. Her skal den karakteristiske glasoverdækkede terrasse særligt fremhæves, som et sted, hvor solen kan nydes i læ også i vintermånederne.
Endelig er der to dejlige badeværelser med gulvvarme og hvor det ene badeværelse er udstyret med lækker spa og tilstødende sauna. Du finder hovedindgangen fra den anden træterrasse, hvor entréen byder dig velkommen til huset. Alt dette finder du på de 110 super godt fordelte m2.
Haven er med sin størrelse det perfekte sted at invitere venner og naboer til en omgang fodbold, rundbold eller en go´ gammeldags kroket-turnering alt imens de kølige drikkevarer nydes på den skønne træterrasse. Og så er haven samtidig nem at holde. Der er også et lille integreret udhus, med plads til græsslåmaskinen og hynder til liggestolene, når der skal slappes af.
Ring til os så vi kan finde et tidspunkt at vise huset frem.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her