Særdeles hyggeligt sommerhus, god stil og lækkert opdateret ude som inde.
Ejendommen indeholder følgende: Lyst og hyggeligt køkken med udgang til en stor fliseterrasse, hvor aftensolen kan nydes i fulde drag. Køkkenet ligger i åbent forbindelse med alrummet, der rummer en god spiseplads samt en hyggekrog. Fra alrummet i åben forbindelse findes stuen, der ligeledes er lys, god møblerbar samt meget indbydende med et dejlig kig ud til terrassen og haven via de store vinduer. Ydermere findes et rummeligt soveværelse med udgang til forhaven samt et flot, nyt bryggers. Ejendommen er egoistpræget i indretning, idet der i dag kun er 1 værelse. Hvis behovet kun er dette, så får man maksimal udnyttelse af alle kvm. Har I dog brug for et værelse mere, kan det nemt etableres.
Haven er super hyggelig med masser af miljø og pænt vedligeholdt. Her er flere terrassemiljøer og et lækkert gårdhavemiljø, der er oplagt til hygge i aftentimerne. En flot og meget nemt vedligeholdt ejendom de næste mange år frem.
Ejendommen er beliggende i et hyggeligt sommerhusområde lige uden for Gilleleje, men alligevel i gåafstand til vand og by med godt naboskab. Et dejligt, fredeligt område for dig og din familie.
Kontakt Nybolig Gilleleje for en personlig fremvisning på 48301900.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.