Herligt sommerhus, meget velholdt med en super smuk have, dejlig udestue og skøn overdækket terrasse.
Huset har en rigtig fin ruminddeling, med en god stor entre, som har højt til loftet og plads til at byde gæsterne velkommen og med plads til overtøj: Herfra er der adgang til 2 store soveværelser. Begge soveværelser er dejlig lyse, og med god plads til hver side af sengen. Det ene værelse har sin egen udgang til haven, som kan være at foretrække i sommer månederne. Derimod har det andet soveværelse sit eget store badeværelse. Der er endvidere lavet et depotrum i forlængelse af badeværelset.
Husets andet badeværelse er af lidt ældre dato, men også charmerende på sin helt egen måde. Her er både vægge og loft bygget af træ som giver en vis fornemmelse af sommer og solskin.
Køkken/alrummet er også dejlig stort med god højde til loftet, og indbyggede spots i "træ bjælkerne" i loftet. Stuen og køkkenet bliver elegant bundet sammen via køkken-øen som gør det muligt at tale og hygge med familien, samtidig med at middagsmaden bliver lavet. Her kan familien blandt andet varme sig foran brændeovnen, sidde og se tv i sofakrogen, eller nyde et glas rosé ude på den overdækkede terrasse.
Udestuen er omgivet af store flotte vinduer så du kan følge med i den flotte solnedgang. Her er masser af lys og luft og rummet er med til at forlænge sæsonen i begge ender.
Huset er meget gennemført, og man kan godt se der er blevet passet godt på det. Endvidere ligger huset meget centralt med kort afstand til Gilleleje centrum, 1 km fra det flotte Nakkehoved Fyr Museum samt Restaurant Fyrkroen.
Endvidere er her 2 gode udhuse med masser af plads til opbevaring af både haveredskaber, havemøbler og div transportmidler. Her er også et overdækket skur til brænde.
Kom ud og nyd dette skønne sommerhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her