Sænk skuldrene, når dette flotte fritidshus ved Kisserup tilbyder jer en rolig ferieoase med den skønneste udsigt til Lammefjorden. Den ugenerede grund giver jer et privat fristed, hvor I dog kan forvente, at rådyr og fasaner dagligt kigger ind. Selve planløsningen byder på tre værelser, badeværelse med boblebad samt et køkken og stue i åben forbindelse.
Ankommer I fra København, kan I stå ud af bilen og strække benene efter at have kørt cirka en time. Kommer I derimod fra Holbæk har bilturen ikke varet mere end et kvarter. Alligevel vil synet af den skønne natur og gåture langs vandet blive hilst velkommen. Før I går, skal I huske badetøjet, så I kan tage en dukkert fra badebroen. Kvarteret er hyggeligt med socialt sammenhold. Naboerne kigger efter sommerhuset, når I ikke er der, og derudover kan I se frem til en årlig vejvest.
Glæd jer også til at sidde på træterrassen eller lave aktiviteter på den store græsplæne. Selve ejendommen er helårsanvendeligt, så alt fra sneboldkamp til solbadning er en mulighed her.
Huset præsenterer sig med en sort træfacade med hvide vindskeder, vinduesrammer og hvidt gelænder. Med til boligen hører også et lille anneks, der er perfekt til, når unge mennesker er på besøg. I den forbindelse vil teenagerne også blive glade for at høre, at der er god internetforbindelse.
Indenfor pryder hvidpigmenterede vægge og fyrretræsgulve rummene, mens stuens kipførte loft og vinduesgavl garanterer lys og luft og sikrer plads til hemsen over for køkkenet. En brændeovn skaber hygge i aftentimerne, mens små og store kan indrette sig i de tre værelser. Gulvvarmen luner i badeværelset, hvor boblebadet også drager. Her skal I desuden bemærke, at der er plads til vaskefaciliteter. Afslutningsvist får I et disponibelt rum til opbevaring, som I tilgår udefra.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.