Et godt sted til en ferie
I de behagelige og fredelige omgivelser ved Svallerup Strand finder I dette fortrinlige og nydelige sommerhus, hvor alle elementerne går op i en højere enhed. Placeringen tæt på vandet er fortrinlig, og husets indretning er både særdeles funktionel og gennemtænkt. Grunden er der heller ikke en finger at sætte på.
Strand og natur
Adressen hedder Kærholmen 5B, og fra jeres kommende base i ferier og weekendture tager det ikke mange øjeblikke at tilbagelægge distancen til kysten. Således kræver det ingen planlægning, når I vil en tur på hovedet i bølgen blå. Badeforholdene er favorable for både børn og voksne, og hvis I foretrækker kun at dyppe tæerne, så er det oplagt at nyde den fænomenale udsigt imens. I klart vejr kommer Hindsholm til syne på Fynssiden af Storebælt.
Et pænt udtryk
Allerede udefra fremstår sommerhuset med en markant æstetik. Den blåmalede træfacade ledsages af fremhævninger i hvid, store vinduespartier og et mørkt tag. Som I træder inden døre, ankommer I til en velindrettet bolig på 64 kvadratmeter. Hver en centimeter af pladsen er udnyttet til fulde, og i midten af det hele råder I over et anseeligt opholdsrum med køkken og stue i forening. Her er loftet ført til kip, hvilket i kombination med det fornemme lysindfald skaber en fremragende stemning. Brændeovnen bidrager også positivt. Hertil kommer to værelser og et badeværelse.
Dejlig have
Umiddelbart foran stuen er der anlagt en delvist overdækket terrasse. Den er særdeles solrig, og da trædækket fortsætter rundt om hjørnet, kan I altid finde et sted, der matcher jeres temperament og dagens temperatur.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse