På den yderste del af det naturrige Røsnæs kan I rykke feriegarderoben ind i dette store, hyggelige sommerhus, der forkæler med kig til vandet og en kæmpe, sydvendt træterrasse. Som bonus er I en af de få i området, der har glæde af en rummelig garage med elport.
I kan se frem til en fantastisk beliggenhed tæt ved stranden, så I på de varmeste dage kan dyppe kroppen i de svalende bølger. Elsker I tilværelsen på vandet, har grundejerforeningen også en bådplads, hvor I kan have en jolle liggende. Det flotte, kuperede landskab er perfekt til vandreture i det gode vejr, og har I lyst, kan ruten ud til Røsnæs Fyr anbefales. Mangler I lidt forsyninger til ganen, når I sidder på træterrassen, huser området Danmarks største vingård, og ellers vil I opleve en dejlig fred og ro.
Hjemme på matriklen er den højtliggende træterrasse i to niveauer det naturlige samlingssted gennem de lune måneder. Plexiglasset er med til at give ugenerede rammer, og herfra kan I sidde og nyde udsigten og være heldig at se de mange rådyr, som ofte lægger vejen forbi haven. Grunden skråner desuden en del, og derfor er garagen placeret under sommerhuset.
Fritidshuset har to forskellige luft-til-luft-varmepumper installeret, hvoraf den ene sidder i stuen og den anden er monteret i det største værelse med udgang til den overdækkede del af terrassen. Der er yderligere to værelser, og ellers kan I slappe af i opholdsmiljøet, hvor stue og køkken går i ét. De mange vinduespartier sikrer et herligt lysindfald, og så får I masser af plads i det U-formede køkken til at kokkerere mad under opholdet. Slutteligt har I et badeværelse, og i entréen er en vaskemaskine tilsluttet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her