Området:
Attraktivt sommerhusområde med kort afstand til Middelfart, Strib og den fynske motorvej. Der forefindes campingplads i nærheden. Rigtig god badestrand. Godt naboskab.
Ejendommen:
Oprindeligt fra 1969 og med et boligareal på 74 m². Grunden udgør 801 m². Sommerhuset er løbende renoveret. Sort cementtag fra 2016 inkl. isolering, nye udvendige tagrender og nyere varmtvandsbeholder m.m. Varmekilde er luft til luft fra 2015, el-opvarmning samt brændeovn som skal udskiftes. I 2021 er der opsat nyt skur med redskabsrum samt opvarmet disponibelt rum. Køkkenet er fra 2016 og alle lofterne i sommerhuset er fra 2017. Således et pænt regulært sommerhus som løbende er renoveret. Der er en nem have - lukket og med sydvestvendt terrasse.
Indretning:
Entré, stort soveværelse, værelse med dobbeltseng og værelse med køjeseng - således 6 sovepladser. Pænt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Pænt nyere køkken i åben forbindelse med stuen, hvor der både er spiseplads samt hyggekrog og brændeovn. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse.
Ring til os på telefon 6441 5565 for nærmere information eller for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.