Tæt på både strand og skov ligger dette charmerende sommerhus, der oser af atmosfære inde som ude.
Her skal I forvente en dejlig fred og ro med højt til den blå himmel og et rigt dyre- og fugleliv. Til trods for den naturskønne beliggenhed er der kun ca. 6 min. kørsel til togstationen i Ejby, hvor der også er et rigt handelsliv og indkøbsmuligheder m.m. Ligeledes er der fra Ejby kort afstand til motorvejen.
I får foruden et charmerende sommerhus tillige en naturgrund, der udgør hele 3.394 fredfyldte kvm med masser af udfoldelsesmuligheder.
Planløsningen byder på en afdeling med et stort spisekøkken med indgang til en hyggelig og rummelig stue med brændeovn. Den anden del består af entré med indgang til et soveværelse, et bryggers med det gamle komfur, toilet samt badeværelse med brus med videre indgang til endnu et soveværelse. Fra alle rum er der naturligvis en dejlig udsigt til dels den store have og den smukke omkringliggende natur.
I uderummet er der primært anlagt græsarealer, og her står mange høje træer og buske m.m.
Til huset hører et udhus med to gode disponible rum med plads til bl.a. brænde og garage samt et værksted. Dette fritidshus er til jer, der gerne vil holde fri og opholde jer i et charmerende hus, der oser af stemning, og hvor I får en stor grund, hvor I ugeneret kan nyde udelivets glæder.
Vil I se og høre mere, så tøv ikke med at tage fat i os.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her