EJENDOMSBESKRIVELSE:
På Guldvangen i Houstrup - nærmere bestemt i det rolige område på Jeppesvej - tilbydes dette fritidshus på 60 m². Huset er med sine lave sider og murede facader forholdsvist let at "komme over" rent vedligeholdelsesmæssigt. Husets nordlige gavlende er beklædt med sortmalet træ, og der er hvide døre og vinduer overalt. Tagbelægningen er et sort eternittag, der lagt på for cirka 10 år siden.
Alle lofter er hvidmalede og går til kip i dette hyggelige fritidshus, der er beliggende på en skøn, lukket (delvis) naturgrund, som er kendetegnende for området, og det vender rent solmæssigt helt rigtigt, således at solen kan nydes på den solvendte terrasse, der er ugenert og vender væk fra vejen.
INDEHOLDER:
Fra galvenden går man ind i husets entré, hvorfra der er adgang til to regulære soverum samt et ekstra mindre værelse, som kunne have flere anvendelsesformål. Badeværelse med hvide klinker og skabsarrangement med indbygget håndvask. Pænt og nyere køkken i delvis åben forbindelse til stuen, hvor der er en spiseafdeling og en opholdsafdeling med hjørnesofa m.v. Huset har brændeovn (ca. 6 år gammel), der er med muret skorsten.
UDLEJNING:
Huset er ikke tilmeldt udlejning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.