Området: Dette velholdte og hyggelige fritidshus er beliggende i det naturskønne Nr. Lyngvig kun 300 meter fra Nr. Lyngvig Havn og Ringkøbing Fjord. Derudover er huset beliggende ca. 1,5 km fra Vesterhavet og der er ca. 7 km til Søndevig Ferie by med gode spisesteder, købmand, bowling-/fittnesscenter, golfbane m.v. samt det kommende Lalandia.
Boligen: Fritidshuset, som er opført i træ med nyt eternittag fra 2020, har et samlet areal på 88 kvm inkl. 17 kvm udestue. Fritidshuset fremstår meget velholdt og er løbende moderniseret med bl.a ny facade beklædning, nyt tag, udestue m.v. Huset, som er omgivet af en dejlig grund med god plads til leg og boldspil, er meget velegnet til eget brug og udlejning.
Velkommen indenfor: Hyggelig opholds-/spisestue med brændeovn samt udgang til pragtfuld udestue. Pænt og velholdt åbent køkken. Dejligt badeværelse med hvid sanitet, vaskemaskine og brusekabine. 3 gode soveværelser. Depotrum samt entre/fordelingsgang
Udlejning: Der foreligger ingen udlejningsaftale.
Derudover er der mindre udhus samt fritstående udhus med plads til havemøbler, grill, plæneklipper m.v.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.