EJENDOMSBESKRIVELSE:
Meget charmerende sommerhus udbydes nu til salg i Bjerregård. Huset har haft samme ejer i over 30 år, og er løbende blevet flot vedligeholdt. Omkring huset er indrettet op til flere fine læ- og hyggekroge, som giver anledning til mange gode kaffepauser, mens solens bane følges rundt på grunden. Fra ejendommen er der ca. 900 meters gang til Vesterhavet, og kun kort gåtur til områdets købmand. Særligt skal nævnes balkonen med adgang fra værelset på husets 1. sal, hvor der er en skøn udsigt over området, og Ringkøbing Fjord.
INDEHOLDER:
Bryggers med vaskemaskine og tørrretumbler. Køkken med opvaskemaskine og i åben forbindelse til meget hyggelig stue med brændeovn og varmepumpe med fjernstyring. Badeværelse med badekar. Vestvendt udestue med mange gode soltimer. Stueetagen indeholder to værelser, hvoraf et er med dobbeltseng, og det sidste er med en køjeseng. 1. salen indeholder et stort repos samt et lyst soveværelse med udgang til balkon. Desuden uudnyttet loftsrum. Til huset hører endvidere et lille udhus som er indrettet med et par sovepladser samt et fint ekstra udhus, hvor nuværende ejer har installeret grovkøkken. Til sidst stort værksted med port og særskilt disponibelt rum.
UDLEJNING:
Huset er blot tilmeldt udlejning i juli og august.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.