Hyggelig historisk klitgård beliggende i Vedersø Klit, med kun 10 minutters gang (600 m) til Vesterhavet. ~
Ejendommen, som er indrettet med et flot pool-rum med sauna, nyt bordtennisbord og godt lysindfald, har 7 soveværelser, 3 badeværelser med gulvvarme + toilet og bruserum ved poolen, stort køkken/alrum/stue med rigelig plads til flere generationer/fest, sofagrupper og opdækning til mange. ~
Der er i dag 14 sovepladser, men der er mulighed for at etablere flere. Tidligere har der været 22 sovepladser. ~
Sommerhuset er siden 2010 løbende istandsat med bl.a. skorsten/brændeovn, saunaovn, vandvarmere, stråtag på 1 længe og har senest i december 2019 fået nyt Vordingborg køkken og nye tæpper. Der er i huset installeret 2 varmepumper. Al pool-teknik er fra 2010/2011 lige som genindvindingsanlægget der sikrer frisk luft i hele huset, dog ikke i pool-afdelingen. ~
Grunden er delvist belagt med gamle brosten som terrasseareal, hvor man kan nyde solen i læ for vinden og hvor man kan høre havets brusen. Desuden har grunden et græsareal, som tidligere har været indhegnet til at kunne medbringe heste på sin ferie. Arealet omkring huset er på ca. 5.000 km mens resten er fordelt på et par andre jordlodder relativt tæt på huset.~
Sommerhuset er tilmeldt udlejning ved Feriepartner og har en gennemsnitslejeindtægt til ejeren de sidste 10 år (2011-2020) på kr. 162.000,- + forbrug. Indtjeningen er dog øget markant de senere år, da det fra 1. februar 2019 også har været muligt at få reduceret el-afgift på el-forbruget i sommerhuse og ferieboliger.~
El og vandindtægt fra lejere 2020: 56.868,20
El-udgift 2020: 42.105,91
Vandudgift 2020: 18.265,-
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her