På denne yderst attraktive adresse finder I plads til hele familien, en sjælden luksus i et sommerhus. Her bliver I mødt af en stor og lukket have der giver jer muligheden for at flytte køkkenet udenfor samt at kunne tage et dejligt morgenbad i det fri, da her både er udekøkken og udendørs bruser. Dertil vil I kunne samle hele familien på den store terrasse, der byder på en flot panoramaudsigt udover havet. Her er kort afstand til den attraktive Fladstrand, hvor I kan tage en tur i vandet på alle tider af døgnet!
Ejendommen byder på et stort, dejligt sommerhus i 2 etager, med havudsigt. Ca. 50 meter til børnevenlig sandstrand, beliggende for enden af et roligt vænge uden gennemgående trafik.
Sommerhuset der er bygget i 60'erne og renoveret i 0'erne. Her kan blandt andet nævnes zinktag, solceller, træ-alu døre og vinduer og stort køkken alrum, med moderne køkken. Fra alrummet er der adgang til udestue med direkte adgang til overdækket terrasse. Badeværelset er renoveret og fremstår lyst. Der er 3 gode værelser samt repos med plads til dobbelt sovesofa og kontor. Sommerhuset er sammenbygget med garage/værksted på 47 m2 med el-porte og dertilhørende værksted.
Derudover 2 ”småhuse”, brændeskur og legestativ.
Huset har i en årrække været anvendt som helårsbolig og egner sig således ideelt til ophold hele året rundt.
Vi står klar med en fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.