Indbydende fritidsbolig i ægte sommerhusstil oprindelig opført i 1960, men løbende moderniseret og flot vedligeholdt. Sommerhuset ligger på en privat grusvej med en enestående panoramaudsigt over Vejle Fjord og med skov i baghaven, hvorfra de nærmeste naboer værende fasaner og rådyr ofte kigger forbi. Desuden er der kort afstand til den private fællesstrand med bådebro, som man deler med de 19 andre husstande. Ifølge sælger er der et godt foreningsliv, som bla. fejrer Skt. Hans sammen, arrangerer hyggelige grill-aftener og altid gerne tager en snak på vejen.
Senest er boligen blevet opdateret med et nyt køkken i ca. 2015 med god plads til køkkensagerne. I forbindelse hermed ligger husets dagligstue, der har et pragtfuld vue ud over fjorden gennem de store vinduespartier, der samtidigt sikrer stuen nogle rigtig fine lysindfald. På gulvet ligger flot, lyst fyrretræ, og så sørger brændeovnen for både hygge og varme. I forlængelse heraf venter tv-stuen, hvor der er plads til en dejlig flydersofa og dovne aftener.
Boligen byder endvidere på to lyse værelser – begge med plads til dobbeltsenge. Huset har i alt otte sovepladser, når fold-ud-sofaen i opholdsstuen medregnes. Dertil pænt, lys badeværelse med bruseniche og lidt opbevaringsplads samt praktisk entré.
Nem have med skøn terrasse der har plads til den helt store Webergrill og terrassevarmer samt plæne med flagstang. Overalt fra terrassen har man pragtudsigt over vandet, selv fra den sekspersoners jacuzzi der er installeret på terrassen.
Ved ønske kan husets interiør - med undtagelse af private ejendele - overtages ved købet, ligesom man kan medkøbe en spritny firepersoners jolle, sælger har liggende ved bådebroen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her