I tilknytning til Vigsø Feriecenter sælges denne ejerlejlighed/feriehus. Feriehuset er type A på 61 kvm. Boligen er opført i 1968 i træ og har loft til kip overalt.
Ferieboligen ligger tæt ved Vesterhavet med grønne områder mod syd til rekreative områder - her er grundlaget for gode traveture i det naturskønne område, som ferieboligerne i Vigsø er omgivet af.
Indrettet med en hyggelig opholdsstue med brændeovn og udgang til sydvendt terrasse, soveværelse med dobbeltseng og 1 hems, værelse med 2 enkeltsenge og 1 hems. Badeværelset er med bruseniche. Køkkenet er indrettet med fin spiseplads.
Ferieboligen udlejes gennem Danland, som forestår udlejning af ferieboligerne.
Indenfor Centrets område er der adgang til badeland, restaurant, div. inden- og udendørs aktiviteter.
Fællesudgifter 1.525,- kr. pr. måned og indeholder udgiften til forsikring, renovation, skorstensfejning, internet, adgang til badeland og fjernsyns kanaler tildelt, vandforbrug (vandforbrug afregnes gennem grundejerforeningen). Der er ret og pligt til at være medlem af ejerforeningen.
Ferieboligen udlejes gennem Danland og lejeindtægt til ejer ligger på ca. 30.000-40.000.
Er denne feriebolig i den Nordjyske natur noget for dig/jer så kontakt Nybolig Thisted - Hanstholm for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.