I det skønne område Skelhøje Plantage, hvor naturen kommer helt tæt på og hvor byen er en gåtur væk, finder I dette hyggelige bjælkehus.
Huset er fra 1976 og står super flot og velholdt, med mørke facader, sprossede vinduer og en skøn sydvestvendt træterrassse. Alt sammen emmer af klassisk, dansk sommerhus-idyl, hvor mange ferier og weekender kan nydes fuldt ud.
Indenfor er husets hjerte den skønne stue, hvor der er højt til loftet og et skønt lysindfald. Her kan I træde direkte ud på den dejlige terrasse, hvor I kan slappe af i ugenerte omgivelser. Køkkenet, der er fra 2011 er i åben forbindelse med stuen, hvilket giver en rummelig fornemmelse. Køkkenet har en god størrelse med hvide elementer og en masse skabs- og bordplads. I værelsesafdelingen er der to gode værelser, samt et nyere badeværelse fra 2011.
På den private og solrige grund er der god mulighed for afslapning og leg hele dagen. Om aftenen kan I rykke ind under den overdækkede terrasse der forlænger sommeraftenerne. På grunden er også et udhus, hvor havemøblerne mm. kan opbevares.
Området er roligt, hyggeligt og trygt. I har naturen på helt tæt hold, men der er heller ikke andet end 2 kilometer til midten af Ebeltoft, hvor spændende butikker og skønne restauranter/cafeer venter. Fra området er der etableret et lukket stisystem direkte til bl.a. skolen, og derfor er der mulighed for, at I gå i trygge omgivelser til byen.
Huset er ikke indgivet til udlejning. Der er udlejningsoverslag hvor huset vurderes til at kunne udleje 14-18 uger, med en lejeindtægt til ejer på kr. 40.000 - kr. 50.000.
Det er muligt at få fibernet på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.