Nu har I muligheden for at blive de nye ejere af dette charmerende og velholdte fritidshus, med en af de bedste beliggenheder i området! Huset ligger højt på grunden og i 1./2. række til Boeslum Strand, som er en af områdets bedste strande med hvid sandstrand og fint klart vand. Området byder på mange gode aktiviteter med gode vandreture og mountainbikeruter. Stranden er også for de aktive med mulighed for at ro havkajak, stå på SUP og fiske, da grundejerforeningen råder over et godt slæbested.
Her har I kun 160 m til stranden, hvor der findes en kiosk som I kan købe is ved. Via den kommende cykelsti fra Boeslum til Ebeltoft Centrum, bliver det nemt og sikkert at cykle ind til byen, hvor der er mange gode indkøbsmuligheder, Fregatten Jylland og de gamle brostensbelagte gader i Den gamle Bydel.
Fritidshuset har den helt rigtige stemning med hygge og sjæl. Indenfor er der en god og lys stue med plads til gæster, hvor I også kan træde direkte ud på terrasserne og nyde udsigten. På de grå dage kan I slappe af indendørs med ild i den hyggelige brændeovn.~Ved spisebordet kan udsigten til Kattegat. Køkkenet passer utrolig godt til husets charmerende stil, med hvide køkkenelementer. Endvidere er der to gode værelser og badeværelse med bruseniche.
Terrasserne og grunden er et kapitel for sig selv. Her er nemlig mange gode hyggekroge, hvor I kan nyde vejret og havudsigten dagen lang. Den overdækkede terrasse mod vest er super hyggelig og uforstyrret og her kan der tages en middagslur i skyggen på en varm sommerdag eller nyde drinks efter grillfesten når terrassevarmeren bliver tændt.
Grunden er helt ugeneret, og lægger op til at I kan koble af fra hverdagens stress og jag i fred og ro. I kan nemt tage båden med ned til stranden og fiske. I 2005 blev der bygget 46 m² garage/carport og to udhuse, der er inddraget til ekstra værelser (ikke godkendt til beboelse).
Huset er ikke indgivet til udlejning. Der er udlejningsoverslag under udarbejdelse. Der er fibernet på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her