Med en super beliggenhed ved Gjerrild Nordstrand udbydes her dette skønne sommerhus opført i 2017. Huset fremstår i klassisk stil med gode overdækninger og terrassearealer. Gjerrilds sommerhusområde ligger ved Norddjurslands nordøstlige kyst og tilbyder nem adgang til en smuk badestrand, klinter og varieret kystlandskab.
Huset fremstår indvendigt gennemført og er indrettet med: Entrè, fordelergang til stort badeværelse, gæstetoilet, depot/teknikrum og 2 værelser. I alt rummer huset 4 gode værelser med vinduer mod nord der gør det muligt at lytte til havets brusen i nattetimerne. Det store køkken alrum rummer plads til hele familien med mulighed for lang spiseplads, sofagruppe og køkken med god arbejdsplads. Der er loftmonteret emhætte. Husets indre emmer af klassisk sommerhus med træbeklædning samt slidstærke gulve.
Udenfor hører der et praktisk udhus med værksted og overdækning til huset, der matcher boligens stil. Haven er kræver minimum vedligeholdelse. Det er ikke ualmindeligt, at der dukker et rådyr op, der står og nyder den tidlige morgensol. Haven indbyder til masser af udendørs aktivitet, og du kan sidde og nyde det hele fra en af de mange solkroge, der er på terrassen hele vejen rundt om huset.
Huset er tilmeldt udlejning med en lejeindtægt på ca. kr. 120.000. spørg mægler for yderligere information.
Beliggenheden nær Gjerrild Strand giver nem adgang til badestranden, løvskov og gode vandre- og cykelstier langs Djurslands nordkyst. Gjerrild by tilbyder en købmand og kro, og der er også spændende attraktioner i nærheden, som Sostrup Slot, Kattegatcentret og Ree Park. Grenaa ligger kun 15 km væk med hyggelige gågader og fortovscafeer.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse