Vi præsenterer jer for et løbende renoveret A-hus fra 1960 tilbygget i 1980, her er lagt fokus på et stort opholdsrum, samvær og vedligeholdelsesfrie materialer. Både når det kommer til hovedhuset og det tilhørende anneks, som er indrettet med værelse, værksted og mulighed for at etablere bad.
Huset fremstår med nyere tag og hardiplank som beklædning.
Den store dobbeltgrund er omkranset af træer, som gør haven ekstra privat.
Om sommeren er havet roligt og børnevenligt og den store skinnende hvide sandtange bruges til solbadning og strandaktiviteter. Når det blæser fyldes vandet ofte af kitesurfere.
De smukke og uspolerede områder omkring huset ligger op til vandre-, løbe- og cykelture - ligesom I er tæt ved både Djurs Sommerland, Randers Regnskov, MTB-bane, golfklub, Gammel Estrup og Restaurant Den gamle Stald!
I skal hellere ikke snydes for det fredede område 'Paradiset' som ligger få hundrede meter fra huset og er et smukt lille landskab med bløde, lyngklædte bakker og vilde blomster.
Velkommen til et sandt ferieidyl!