Funktionelt og familievenligt fritidshus i Skovgårde
Leder I efter et stort og funktionelt fritidshus med masser af komfort? Og skal adressen gerne give jer nem adgang til strand, skov samt sjove forlystelser for børn? Så er dette sommerhus i Skovgårde måske noget. Huset, der rummer 103 m2, er opført i 2007 og ligger på en 1.200 m2 ugeneret grund med legevenlige græsarealer, to skønne træterrasser og et nyere udhus.
Huset ligger ganske fredeligt i et lukket, grønt område i gåafstand til skov og badestrand - og kun omkring ti minutters kørsel fra Djurs Sommerland. Huset er lyst, luftigt og godt isoleret, og så har det alle nødvendige faciliteter. Der er desuden to badeværelser, hvoraf det ene har spabad og sauna. Herudover får I tre gode soveværelser, og i den store stue med kiploft, som er forbundet med køkkenet, er der hems og brændeovn til de stille hyggestunder ved aftentid.
Bestiller I en fremvisning, kan I selv opleve husets mange herligheder og den skønne beliggenhed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.