Dette hyggelige sommerhus ligger med solvendte terrasser og udsyn til dyreliv i kort afstand fra blå bølger og blødt sand. Lige her, på Hou Vest 27, får man mulighed for at nyde sommeren bekvemmeligt i dejlige rammer, alt imens bøfferne syder på grillen og solen bager behageligt.
OMRÅDET:
Velkommen til dette hyggelige sommerhusområde. Sommerhuset er beliggende på lukket vænge i gåafstand til feriebyen Hou, der byder på mange faciliteter for store og små. Gode indkøbsmuligheder, restauranter og det aktive havnemiljø med atmosfære hele året. Om sommeren stiger aktivitetsniveauet til glæde for feriegæsterne. Pak strandkurven og hop på cyklen, tag familien med til den bedste strand, hvor børnene kan lege i vandkanten, mens du nyder opholdene i det varme sand med en god bog eller hyggesnak med de andre.
Området byder også på skovarealer og hundeskov, så de aktive med hund kan løbe sig en tur og nyde omgivelserne.
EJENDOMMEN:
Huset er opført i 1972 og gemmer på 50 gode kvadratmeter. Med blå facade og hvidmalet træværk ser man straks sommerhuset som et indbydende tilflugtssted, og der er da heller ikke noget i vejen for at sidde på en af de overdækkede terrasser mod hh. syd og vest og nyde udsynet over den grønne plæne. De høje træer giver en følelse af privatliv, hvilket er helt perfekt i et sommerhusområde som dette, og med markerne i baghaven er der frit løb for, at rådyr og harer lægger vejen forbi.
INDRETNING:
Selve sommerhuset stråler af komfort. Bedre kan det ikke siges, for det er som at træde ind i et regulært hjem med pæne gulve, velholdt køkken og lyst badeværelse - altså, bare med en bedre udsigt. For de store vinduespartier gør hele forskellen og lukker lyset ind i feriehuset, der indeholder stue og køkken i ét, to værelser, badeværelse og entré. Der er naturligvis varmepumpe, så man kan søge tilflugt her selv i enden af sæsonerne, og de to værelser gør det muligt for de fleste at finde sig tilrette med køjesenge eller kontorplads efter, hvad man har behov for.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.