GÅAFSTAND TIL HAVN OG HVIDE SANDSTRANDE. Det er fred, ro og ægte feriestemning, der møder jer i det populære sommerhusområde ved Hou, og her venter jeres nye fristed. I overtager et lyst og venligt fritidshus, hvor I straks vil føle jer hjemme, og huset indrammes samtidig af en stor have med plads til havespil og solrige sommerdage!
OMRÅDET:
Som en lille perle i første parket til Kattegat ligger den hyggelige havneby, Hou, og I finder næppe en skønnere kulisse for de kommende feriedage. Byen summer af liv og glade dage, når feriegæsterne indtager lystbådehavnen for at nyde vaffelis serveret med havudsigt, og I kan hurtigt blive stamgæster hos ishuset, for jeres fritidshus ligger en kort gåtur fra havnen. Det betyder også, at I har et par minutters gang til de populære badestrande, hvor sommerdagene kan flyve afsted med sol, sand og saltvand.
Feriebyen Hou byder alle velkommen med atmosfære hele året, ferieaktiviteter og gode indkøbsforhold i den store Dagli Brugsen. Der er mulighed for lange gåture i de nærliggende skovarealer, hvor hunde også er velkomne.
Dette område er helt igennem skønt, og med en beliggenhed som denne føles hver dag som en ferie.
EJENDOMMEN:
Velkommen til dette hyggelige Myhlenberg sommerhus, hvor sælger gennem en periode på 3 år har boet hele året i sommerhuset inden de flyttede til en bolig i Hou. Så nu søges en køber, der vil sætte pris på husets og områdets kvaliteter.
Der er ingen udlejning, så ferieopholdene kan nydes, når du ønsker det.
Sommerhuset er beliggende på lukket vænge på en stor grund, så der er plads nok omkring jer, og plænen lægger således op til både badminton og kongespil. Senere kan I tage et velfortjent hvil på den sydvendte terrasse, hvor lyse sommeraftener vil flyve afsted med grillhygge.
INDRETNING:
Huset er opført i 1973, hvilket afspejler sig i den klassiske charme, men det er samtidig tydeligt, at der løbende er investeret i vedligeholdelsen, så I træder indenfor til nogle nydelige rammer. Optimalt indrettet med lille entre med plads til overtøjet. Pænt køkken i åben forbindelse med stue/alrum. Her kan I slappe af med en god bog, ild i brændeovnen og udsigt til haven. Der er udgang til terrassen.
Fint, lyst badeværelse, og derudover er pladsen blandt andet fordelt på et gennemgangsværelse og et værelse, der med dobbelt- og køjesenge kan give fire gode sovepladser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.