RUMMELIGT SOMMERHUS PÅ LUKKET VÆNGE I ATTRAKTIVT SOMMERHUS OMRÅDE. Her er der gåafstand til vandet og cykelafstand til feriebyen Hals med gode indkøbsforhold og ferieaktiviteter.
OMRÅDET:
Velkommen til et hyggeligt område lidt uden for feriebyen Hals. Her finder du området Winthers Plantage, hvor roen sænker sig og årets mange ferieophold kan nydes helt ugeneret med fuglenes sang i træerne.
Hop på cyklen eller gå langs vandet til Hals. En by, der byder dig velkommen med masser af faciliteter for store og små. Oplev havnemiljøet, de mange ferieaktiviteter og den gode atmosfære hele året. Kun 400 m til dejlig og børnevenlig badestrand. Besøg den smukke golfbane, der byder på udfordringer og smuk udsigt til indsejlingen ved Limfjorden. Mulighed for lange gåture eller løbeture i de omkringliggende skove eller stisystemet langs vandet.
EJENDOMMEN:
Velkommen til et særdeles velholdt og rummeligt sommerhus - velindrettet til den store familie og gode venner, der kigger forbi. Huset er ferieklart og grunden kræver ikke den store indsats, ja det skulle lige være de mange fodboldkampe, hvor der skal kæmpes mod børnene på græsplænen. Bagefter kan der serveres sodavand og kaffe på den store træbelagte terrasse, hvor opholdene også kan nydes, når duggen falder eller regnen driller, under den overdækkede terrasse, der også er lukket af for sus. Fra terrassen er der adgang til et anvendeligt udhus, hvor der er plads til en ekstra opredning. Grusbelagt indkørsel til carport.
INDRETNING:
Velkommen indenfor i sommerhuset, hvor der er en god atmosfære af hygge og feriestemning. God plads til at samles i den store stue, hvor lyset falder smukt ind i rummet, og der er lofter til kip. Åbent til alrummet med god plads til spisebordet foran brændeovnen. Hyggekrog ved køkkenet. Her er familien altid samlet, uanset om nogle er i gang med madlavningen, der spilles kort ved spisebordet eller slappes af i sofaen. Entre og fordelingsgang med plads til overtøjet, og der er adgang til et depotrum. Tre soveværelser og et badeværelse med bruseniche.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.