Fritidshuset her på Golfsvinget 2 ligger i den vestligste del af resortet. Huset har en skøn beliggenhed. Her kan du bla. på den ene terrasse nyde kigget over golfbanen og på den bagerste terrasse kan du nyde fred, ro og du kan her opholde dig ugenert.
Selve huset er nydeligt indrettet og holdt i en rigtig fin stand, så det er lige til at overtage og rykke ind i. Planløsningen er gennemtænkt, og pladsen er veludnyttet. I stueplan får du en rummelig stue med terrasseudgang, et køkken samt et badeværelse. På første sal er der to rummelige soveværelser samt repos med god skabsplads.
I begge plan er der gode opbevaringsmuligheder, og det samme gælder udenfor på de to terrasser. Terrasserne er derudover begge velafskærmede, så du under private forhold let kan finde såvel sol og læ som sval skygge.
Fra huset kan du skyde genvej over mod Centerets hovedbygning, hvor der blandt andet er restauranter og indkøbsmuligheder. På vejen derover krydser du golfbanen, og det kan således ikke blive meget nemmere at komme ud på græs, når golfskoene er snøret, og kursen er sat mod dagens første tee på hul 1.
Her er nu også særdeles fine muligheder og faciliteter, hvis du vil give køllerne en pause en dag. Med muligheder for bla. bowling, welness, padel, tennis og meget mere kommer hverken din familie eller dine gæster til at kede sig. Du kan også nyde naturen ved og omkring Sjørup Sø.
Mulighederne er under alle omstændigheder mange, og her er skønt på alle måder. Kom selv med og se – book en fremvisning allerede i dag.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse