Agnethesvej 29 her i Trend er sådan et sted, hvor man, så snart man ankommer, tænker: Aahh, hvor hyggeligt - Og nu kan stedet blive dit helle. Her kan du aflade batterierne helt for så at lade dem op igen, og uanset om du er her på en varm højsommerdag eller en regnfuld weekend i efteråret, så er det umuligt ikke at hygge sig.
Vi er for enden af Agnethesvej og dermed helt ugeneret i den østlige ende af sommerhusområdet i Trend. Her er således helt roligt, stranden mod vest ligger inden for gåafstand, og indkøbene kan du klare i Brugsen i Overlade, som ligger blot en frisk cykeltur herfra.
Ejendommen er opført i 1979 og fremstår som det helt oprindelige, så det hyggelige hytte-udtryk er velbevaret. Der er fin plads i prisen til at opdatere huset enten ved blot at renovere lidt hvor det trænger eller bringe huset til nutid i stilen. Selve boligarealet er på 66 m2 og her er 3 gode soveværelser og endda mulighed for at udvide dem lidt eller skabe endnu et værelse ved at montere et vindue i det disponible rum, som ligger mellem to af værelserne.
Det kalmarhus er indrettet med en sydvendt stue med loft i kip og åbent til køkkenet. Det store vinduesparti i gavlen sørger ikke bare for nem adgang til og god integration med den overdækkede terrasse umiddelbart udenfor. Det gør også, at der er den fineste visuelle kontakt med de grønne omgivelser. Huset byder endvidere på tre soveværelser, et ekstra lille disp.rum og et hyggeligt badeværelse med el-gulvvarme.
Den store grund på hele 1.219 m2 er anlagt med høj, velopvokset randbeplantning. Her er gavmild plads på plænen til leg og aktiviteter, og flere spredte, høje træer samt planter sikrer, at der året igennem er noget rart at kigge på – uanset om du befinder dig ude i den friske luft eller inde i den hyggelige varme.
Kontakt os for en fremvisning, hvis du vil stifte nærmere bekendtskab med hyggelige Agnethesvej 29.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her