Tæt op af Limfjorden og med al den skønne natur som det medfører, finder du dette hyggelige lille sommerhus, som bare venter på at blive brugt.
En kort cykeltur langs med fjorden og Frederik d. VII's Kanal bringer dig videre til Løgstør by, som byder på både indkøb, shopping og gode restauranter. Hvis du også er til store gourmet-oplevelser og fjord til bord, så er det oplagt at tage på østerssafari i fjorden, som byder på nogle af de fineste østers du kan forestille dig. Huset er fra 1937 men er holdt simpelt og udstråler den gode sommerhusstemning, der er så vigtig, med de blotlagte spær, loft til kip i stuen og en duft af træværk i boligen. Udadtil har huset fået skiftet alt størstedelen af træbeklædningen med isolering og vindpap inden for de sidste 5 år, og selvom det ikke er isoleret i taget, så kan den store brændeovn let varme huset godt og grundigt op.
Indgang sker fra vejen og direkte ind i stuen, hvor hurtigt finder dig til rette i de rustikke omgivelser med blotlagte spærbjælker og væg til væg-gulvtæpper. Fra stuen kommer du videre rundt i huset, som har et tilbygget køkken fra 2013 samt yderligere to værelser, som er renoverede i 2011, og videre ud bagtil finder du i forbindelse med gårdhaven også en dejlig udestue, så du uanset vejret aldrig behøver være den flotte natur foruden. Det er også fra udestuen du kommer ud til det separate badeværelse, hvor du kan skylle efter badeturen, så du slipper for at trække sand med ind i huset og et stort redskabsrum gør det let at opbevare alt fra haveudstyr til badedyr.
Husets store misundelse er den lukkede gårdhave, som giver dig ugenert sol godt læ fra selv den mest ihærdige blæst. Er du derimod mere til storslået udsigt, så går du kun ni trin op af den skrænt som skærmer baghaven og indtager den store, hævede terrasse, som har plads til at både dig og gæster kan nyde en fantastisk udsigt ud over Limfjorden.
Naboskabet er helt i top, og med meget lidt udlejning i området kender og passer man på hinanden. Huset skal bestemt ses, så kontakt os og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her