Udsigt, udsigt, udsigt. Så kort kunne man være fristet til at beskrive ejendommen her på Elisevej 8 lige ved Trend Strand. Men det ville være synd. For selv om den smukke panoramaudsigt ud over Bjørnsholm Bugt og Limfjorden bestemt er svær at løsrive sig fra, så er der nu alligevel også masser af andre herlighedsværdier at kigge nærmere på.
Fritidshuset, der kan dateres tilbage til 1981, står nemlig i en virkelig flot stand. Det er tydeligt, at vedligeholdelse og opdateringer er foretaget med fokus på den gode kvalitet og det gode liv. Pladsen inden døre er eksempelvis veludnyttet, så flest muligt kan drage nytte af de dejlige rammer. Og udenfor er den store udsigtsgrund disponeret på en måde, så legende børn og voksne har god plads at boltre sig på. Det samme har kokken med et lækkert udekøkken. Og endelig er der etableret masser af god terrasseplads med blandt andet overdækning og hyggelige læ- og solkroge.
Selve husets indretning giver dig et rummeligt, højloftet opholdsafsnit, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse, og hvor der mod både øst og vest er terrasseudgang. Her er tre soveværelser i trip, trap, træsko-størrelse med henholdsvis en, to og tre sovepladser. Og fra det mellemste værelse er der tillige udgang til en sydvendt terrasse. Endelig byder huset på et brusebadeværelse og et praktisk mindre depotrum til opbevaring.
Opbevaring er der også mulighed for i garagen, som samtidig er med til at skabe læ og afskærmning for den østvendte terrasse, så den nærmest har karakter af en lukket gårdhave. I vestvendt retning kan du skyde genvej ned til stranden via en låge for enden af grunden. Og med fødderne solidt plantet i vandkanten kan du så overveje, om du blot vil nyde den smukke udsigt, eller om du vil drage nytte af det åbne vand og lufte dit kite- eller windsurf-udstyr.
Vil du kigge nærmere på de skønne fritidsrammer her ved Trend Strand, så kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.