KøberRådgivning

Det er blandt livets helst store beslutninger at købe bolig. En ny bolig betyder farvel til det kendte – og goddag til noget helt nyt. I sådan en fase af dit liv er det godt at vide, at god rådgivning er inden for rækkevidde. KøberRådgivning hos Nybolig er din sikre vej videre til dit nye hjem.  

Hvis du vil sikre dig, at købet af din næste bolig sker efter de bedste betingelser for dig, kan det være fornuftigt at alliere dig med en køberrådgiver hos Nybolig. En køberrådgiver hos Nybolig repræsenterer udelukkende dig som køber og har derfor fuldt fokus på, at du får de bedste vilkår i købsaftalen, når du køber din næste bolig.   

Kom trygt videre 

Med et stærkt kendskab til boligmarkedet kan vores købermæglere – foruden at varetage dine interesser – også bidrage med viden om lokalområdet, som kan være relevant for dig at kende, inden du flytter. Vi kender til lignende handler i nabolaget samt de offentlige planer for området.  

Din købermægler sørger kort fortalt for, at du trygt kan indgå handlen om købet af dit nye hjem. Nyboligs køberrådgivere er din rådgiver undervejs gennem hele boligkøbet, så du behøver kun at ringe ét sted for at få hjælp og svar på dine spørgsmål. 

Køberrådgivere hos Nybolig er certificerede med Dansk Ejendomsmæglerforenings tryghedsmærke. Det er din garanti for en kompetent og helhedsorienteret rådgiver.  

Værdien af god rådgivning 

Din køberrådgiver er med dig hele vejen – helt til du flytter ind. Vi har kombineret en rådgivningspakke, der matcher de fleste. Ved siden af det har vi muligheder for tilkøb til dig, der har brug for specialdesignet rådgivning. For vi ved, at ingen er ens – hverken mennesker eller boliger. 

Grundpakken indeholder følgende ydelser:  
  • Introduktionsmøde: 
    Vi tager en indledende snak om dine ønsker og behov.
  • Pristjek: 
    Vi hjælper med at vurdere, om prisen på boligen er rimelig eller om der er basis for forhandling.
  • Juridisk dokumentgennemgang: 
    Vi gennemgår din købsaftale og boligens dokumenter. Herudover sørger vi for at eventuelle forbehold, der sikrer dig en god handel, bliver specificeret i købsaftalen. 
  • Skøde og refusion: 
    Vi sørger for papirarbejdet i forbindelse med boligkøbet. Vi udarbejder skøde og refusionsopgørelse, klarer tinglysningen samt øvrige administrative opgaver. Hvis sælgers mægler står for skøde og refusion, gennemgår vi dokumenterne og sikrer, at alt er i orden. 
  • Gratis flytteforsikring: 
    Hos Nybolig får du en flytteforsikring, der dækker flytteskader op til 50.000 kr.. Selvrisikoen lyder på 1.000 kr. 

Prisen på KøberRådgivning kan variere alt afhængig af den landsdel, du bor i. Grundpakken koster typisk mellem 8.000-12.000 kr. Kontakt din nærmeste Nybolig forretning for at få en nøjagtig pris. 

Bestil KøberRådgiver

Herudover kan du tilkøbe følgende ydelser: 

  • Sambesøg med KøberRådgiver
    Vil kan tage med ud på besøg til flere potentielle drømmeboliger, eller du kan få os med ud til den samme bolig flere gange, hvis du ønsker uddybende sparring om boligens potentiale.
  • Forhandling af pris og vilkår
    Det er en del af tilfredsheden ved at købe en bolig, at du får det, du betaler for. Hvis der er basis for en forhandling, kan du tilkøbe forhandling af pris. Så tager vi forhandlingen med sælgers ejendomsmægler og sikrer dine interesser. 
  • Boligkøbseftersyn
    En byggeteknisk gennemgang, med en byggesagkyndige. Den byggesagkyndige gennemgår boligens tilstandsrapporten og energimærkerapport.

Vil du høre mere om KøberRådgivning hos Nybolig? 

Kontakt din lokale Nybolig-mægler 

Hjælp til at finde din drømmebolig

Har du brug for hjælp til at finde din drømmebolig? Med Nybolig Match kan du fortælle os om dine ønsker til et nyt hjem, så står vi for det tunge benarbejde med at søge boligmarkedet igennem fra A til Å. Vi kontakter f.eks. andre mæglere for at høre om boliger, der ikke markedsføres (skuffesager). 

Vi kan også give dig adgang til de boliger, der er på vej på markedet, så du kommer foran i køen. 

Læs mere om Nybolig Match

 

Fire trin til det gode boligkøb 

Trin 1: Intromøde

Det begynder med en drøm. Drømmen om et nyt hjem med den perfekte beliggenhed, størrelse, stil og atmosfære. Drømmen er din, og det er kun dig, der ved, når den helt rigtige bolig viser sig.

Vi kickstarter dit boligkøb med et intromøde, hvor vi med udgangspunkt i din situation giver dig overblik over, hvad Nyboligs KøberRådgivning kan gøre for dig.  

Trin 2: Drømmeboligen er fundet!

Når du har fundet drømmeboligen, vil du måske mest af alt flytte ind i morgen. Men du har sikkert også mange spørgsmål. Er prisen nu den rette? Og er boligen i god stand? Din køberrådgiver kan hjælpe dig med at finde de rette svar. 

Sambesøg i boligen 

Sammen med dig mægleren ud og kigger på den bolig, du har udset dig. Sammen kan I drøfte alle relevante spørgsmål. 

Boligkøbseftersyn 

En byggesagkyndig gennemgår tilstandsrapporten, energimærkerapporten og el-installationsrapporten. På helt almindeligt dansk får du at vide, hvad farvekoderne i tilstandsrapporten dækker over, og hvad du eventuelt skal være opmærksom på. 

Pristjek 

Nu kender vi boligen – og samtidig kender vi både det lokale boligmarked og de aktuelle priser. Det bruger vi til at vurdere, om prisen er rimelig, eller om der er basis for forhandling med sælgers mægler. Prisforhandling kan tilkøbes.  

Trin 3: Juridisk dokumentgennemgang

Juraen er fundamentet for, at både økonomien og glæden ved din nye bolig holder på sigt. Din køberrådgiver gennemgår alle dokumenter og sikrer, at eventuelle forbehold er specificeret i købsaftalen. Forbeholdene kan eksempelvis dække over betingelser fra køber eller aftale om dato for den formelle overdragelse af boligen. 

Trin 4: Du flytter ind 

Når handlen er på plads, og dato for overdragelse af nøglen er aftalt, kan du for alvor begynde at glæde dig. Mens vi koncentrerer os om alt papirarbejdet, kan du fokusere på flyttepraktik og indretningsplaner.    

Skøde og refusion

Vi udarbejder skøde og refusionsopgørelse, og vi sørger for tinglysning plus alt det administrative i forbindelse med boligkøbet. Hvis sælgers mægler er ansvarlig for skøde og refusion, gennemgår vi dokumenterne og sikrer, at alt er i orden. 

Mulighed for tilbud om gratis flytteforsikring

Forsikringen dækker flytteskader op til 50.000 kr. (selvrisiko 1.000 kr.)

 

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.