Drømmer I om at bo i landlige omgivelser med udsigt ud over åbne marker og smuk natur, så lad os vise jer denne flotte og yderst velholdte landejendom, der ligger få km fra Ejby med alle de faciliteter man har brug for i livet både med og uden børn.
Ejendommen har en god størrelse og den gemmer på mange anvendelsesmuligheder, da man foruden det 210 kvm store stuehus tillige får en stor udhusbygning med flere anvendelsesmuligheder og ikke mindst et godt jordtilliggende på 23.544 m², der ligger omkring ejendommen. Der er sket en løbende vedligeholdelse siden 1999, hvor man særligt har haft energioptimering for øje. Der er etableret jordvarmeanlæg, solpaneler og solceller, og samtidig er stuehuset flot moderniseret, så det fremstår lyst og indbydende.
Stuehusets planløsning byder på et skønt åbent køkken-alrum og stue i ét. Her er fritlagte bjælker, der giver bondehusstemning, og her er skønne rammer til både madlavning, når man mødes omkring spisebordet eller vil sofahygge. Der er højt til loftet og masser af lys. Der er ligeledes udgangsdøre til uderummet på begge sider. Den anden del af stueplan består af et rummeligt entréområde, et badeværelse med både bruseniche og badekar, endnu et badeværelse med bruseniche samt en afdeling med entré og 2 værelser.
På førstesalen åbner lofterne sig op i kip. Her kommer man op i et kontor på det store repos, der til den ene side har indgang til et værelse og til den anden side har indgang til et dejligt, stort soveværelse med udgang til en altan med en smuk og endeløs udsigt ud over de langstrakte marker og landskabet, der ændrer udtryk i takt med, at årstider og vejret skifter.
Ude venter en skøn landhave med masser af udfoldelsesmuligheder og solrige åbne og overdækkede terrasseområder, hvor man kan nyde sol og sommer. En stor del af haven er en frugthave uden lige, med masser af æble, pære og blommetræer mv. Udhusbygningen er i fornuftig stand og her ligger et godt potentiale gemt for jer, der drømmer om plads til fritidsinteresser. Øvrige udbygninger er ikke af nævneværdig værdi.
En virkelig flot ejendom, der fortjener et besøg, såfremt I søger en landejendom i dette område.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.