Vil du gerne sidde helt ugenert på din overdækkede hyggelige terrasse og nyde livet, mens du betragter dine dyr på folden og solnedgangen i baggrunden?
Hvis du synes det lyder lækkert, så er Ørbækvej 211 måske lige noget for dig. Her er næsten 2 ha jord som er beliggende direkte bag ejendommen og ud til åbne marker. Det gør at du kan opholde dig ude, fuldstændig ugenert, samtidig med at du har et fantastisk vue over foldene - og det selvom ejendommen ligger op til Ørbækvej.
Selve huset indeholder også mange kvaliteter og her er super hyggeligt og en fantastisk stemning.
Boligen indeholder:
Stueplan: Hyggelig og rummelig entré, Husets badeværelse, et separat toilet samt husets leverum - en stor og rummelig stue med brændeovn som ligger i åben forbindelse med køkkenet, hvorfra der er trappe op til første sal.
1. sal: På 1. sal findes en hyggelig TV stue samt 3 værelser. Det ene er et gennemgangsværelse med hems. De 2 andre er fine gavl værelser og fra det vestvendte er der en helt betagende udsigt over de åbne marker. Hele 1. salen er ført til kip for en ekstra god rum fornemmelse.
Derudover findes der en del udhuse på ejendommen som bl. a. indeholder gildesal, anneks og stald til løsdrift.
Det er derfor en ejendom med et væld af muligheder for den aktive familie med en pladskrævende hobby - f.eks dyrehold eller lignende.
Svendborg er blot en kort køretur væk og der er heller ikke langt til motorvejs nettet og videre til Odense.
Lyder det som noget for dig, så kontakt Nybolig Svendborg for en fremvisning - vi glæder os til at vise jeg denne skønne bolig og grund.