OBS: Ejendommen er i dag registreret som landbrugsejendom, landbrugspligten vil blive nedlagt ifm udstykningen.
Som udgangspunkt vil ejendommen blive solgt med ca. 1,7 ha grund (endelig opmåling sker gennem landmåleren).
Ejendommen bliver solgt med tilstandsrapport, el-rapport og ejerskifteforsikringstilbud.
Oplysninger omkring ejendomsskatter, grundskyld og skatter generelt er misvisende, da ejendommen ændrer beskatningskode mv, når den omregistreres.
Nedlagt landbrug med naturskøn beliggenhed tæt ved Asp by.
Stuehuset indeholder: Stort bryggers med bord- og skabsarrangement. hyggeligt "landkøkken" med god spiseplads. Køkkenet ligger i delvis åben forbindelse til alrum. Stor stue med vindues-/dørparti med udgang til overdækket, flisebelagt terrasse. Både køkken, alrum og stue har hyggelige, synlige bjælker. Stort badeværelse med god bruseniche og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Soveværelse og 2 gode værelser - alle med fast skab.
Dobbelt garage samt gode udhuse - stald og lade - med plads til opbevaring, hobby eller lidt dyrehold.
Foran huset er der et stort, flisebelagt område. Haven er ugeneret med høje træer, der giver god læ for vinden. Her er en stor græsplæne, drivhus og overdækket, flisebelagt terrasse.