Vend opmærksomheden mod Ballesvej 4, for her udbydes dette nedlagte landbrug til jer, der gerne vil bo blandt rolige marker og skøn natur.
I bosætter jer lidt uden for landsbyen Værum, hvor de brede marker og områder med skovdække sørger for en rolig tilværelse. De nærmeste naboer ligger med god afstand imellem, og flere af dem består af hesteejendomme med mulighed for både opstaldning, rideundervisning og leje af ridehal. Stedet vil altså i særdeleshed tiltale jer, der gerne vil bosætte sig uden for byen og væk fra både trængsel og larm, samtidig med at have nogenlunde hurtig adgang til alle nødvendighederne i form af blandt andet indkøb, skole og institution. Det tager ikke mere end 5 minutter at køre til E45 og 8 minutter at køre til den sydvestlige del af Randers, hvor både folkeskole, Randers Storcenter og flere indkøbsmuligheder venter jer. Boligens placering giver jer altså intet mindre end end perfekt placering mellem by- og naturliv.
På grunden finder I både hovedhuset samt en række ryddede staldbygninger, der giver rig mulighed for at holde både store og små hobbyer: Det kan være alt fra værksteder til både træ og køretøjer, eller I kan indrette det således, at I kan have hestefold. Haven er ligeledes grøn og vedligeholdelsesvenligt, alt imens bygningernes facade udgøres af gedigne mursten og sprossevinduer for et lyst og luftigt indre.
Selve hovedhuset rejser sig i to plan: Det første, der møder jer, er stueplan, som består af to stuer, et gæstetoilet samt et køkken-alrum, og hertil kommer værelsesafdelingen med tre værelser og et badeværelse. Boligen er gennemgående lys og velholdt med en række gode elementer, alt imens I har rig mulighed for at sætte jeres eget præg på planløsningen. Stuen længst mod syd er hertil særligt nævneværdig, da den er en nyere tilføjelse med både gulvvarme samt en række store vinduer, der giver et skønt kig til de ydre omgivelser.