KVALITETSVILLA TÆT PÅ NATUR OG AALBORG. Går I med drømmen om at rive teltpløkkerne op og flytte ud i landlige omgivelser, hvor I får frisk luft fra alle sider? Så venter svaret på Brøndens Mark 7 - kig med!
OMRÅDE:
Naturen omkring ejendommen byder på udsigt over de åbner marker og endeløse vidder. I kan godt begynde at glæde jer til lange gåture mellem de eventyrlige træer, da skoven udfolder sig i baggrunden. Det er værd at nævne, at der er flere børnefamilier i nærområdet, og skolebussen holder lige udenfor døren, hvilket gør hverdagen ekstra bekvem for såvel forældre som børn. Slutteligt er der blot fire kilometer til nærmeste indkøb, og der er nem adgang til motorvejsnettet, således I hurtigt kommer til og fra dagens gøremål.
EJENDOM:
Denne villa blev opført i 2008, hvorfor alt fremstår total indflytningsklart. Kvaliteten er helt i top, og der er flere gode detaljer, som I straks vil opdage. Her er det værd at nævne, at der er træ-/aluvinduer, ventilationsanlæg (Nilan), gennemgående gulvvarme i stueplan og indenfor det seneste 1,5 år er der kommet nyt jordvarmeanlæg. Udvendigt bliver I de nye ejere af 2,2 hektar jord, så der er god mulighed for dyrehold. Til ejendommen medfølger desuden en dobbelt garage fra 2016 på 67 kvadratmeter.
INDRETNING:
Indenfor tilgås en rummelig entré/hall med trappe til førstesalen med en stor repos, der lige nu er indrettet som kontor og tilhørende disponibelt rum. Videre fra entréen nås soveværelset med direkte adgang til super lækkert badeværelse med spa. Det funktionelle bryggers tilbyder vaskefaciliteter, håndvask og masser af skabsplads. Husets hjerte banker i det kæmpemæssige køkken-alrum med loft til kip samt den fantastiske udsigt over landskabet - her er lysindfaldet helt fortryllende, som strømmer ind fra de store vinduespartier. Afslutningsvist fås tre værelser, hvor to af disse har egen hems, et badeværelse med flot vaskearrangement og bruseniche, og I får adgang til en stor hems med indrettet legerum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.