Velkommen til Oksenhøj 7, kun 15 minutters kørsel udenfor Hobro. Her ligger denne naturskønne landbrugsejendom som har en god beliggenhed i fred og ro og med en fremragende udsigt ud over markerne. Så drømmer du om at bo på landet, hvor der er højt til himlen, masser af albueplads, luft til naboerne og et rigt dyreliv - så har du her en fantastisk chance.
Ejendommen er velegnet til dyrehold, da der er 2 ha. jord og gode funktionelle bygninger i god stand, der rummer en masse potentiale og indeholder bl.a. staldbygninger, lade til maskiner og foder samt store disponible rum, som giver mange gode anvendelsesmuligheder.
Stuehuset er på 165 boligkvadratmeter fordelt på to plan og er indrettet med en indbydende centralt placeret entré med plads til overtøj og fodtøj og trappe til 1. sal. Herfra via de franske døre træder du ind i den rummelige vinkelstue, hvor de gode vinduespartier lukker rigelige mængder lys ind dagen lang. Den lyse stue skaber naturligt mulighed for at have både sofahjørne og spisebord, som familien kan samles om. Fra stuen er der adgang til to sammenhængende værelser med egen udgang til gårdspladsen. Ydermere er der et dejligt køkken-alrum med flot køkken og på den anden side af halvmuren i alrummet, er der spisebordsplads med brændeovn og udgang til flisebelagt terrassen. Sidst men ikke mindre er der et praktisk bryggers med indgang fra gårdspladsen samt et godt badeværelse med bruseniche, håndklædetørrer og fint badeværelsesarrangement.
Bevæger du dig op på første salen er der en repos med kvist, som evt. kan benyttes til opholds - eller multirum, 3 gode værelser hvor af det ene har faste skabe og udgang til altan, hvor det er oplagt at nyde omgivelserne med en kop kaffe.
Den store have giver rigtig mange muligheder - skønne legearealer til børnene, fodboldbane, køkken/urtehave, hvor den friske luft kan nydes i fulde drag.
Ejendommen bliver udstykket i forbindelse med handlen, og udgør herefter et samlet jordareal er på ca. 2 ha. beliggende omkring ejendommen og er velegnet til mindre dyrehold eller lign.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.