Er boligen fremtidssikret hvis ægtefællen går bort?

Kan du blive boende i din nuværende bolig, hvis din ægtefælle går bort? Det kan være relevant at overveje, hvordan din økonomiske situation ser ud nu. Så er du bedre stillet, hvis du stadig bor i hus, og din ægtefælle går bort. 

Har du haft et livslangt forhold med din partner, kan det virke både unaturligt og mærkelig at forholde sig til, at ens partner går bort, og man selv bor tilbage i huset.

Ikke desto mindre kan overvejelserne, der følger med dette være smarte at gøre sig. Særligt hvis du har været pensionist i en længere årrække. 

Boligen kan blive dyrere at eje

Har du og din partner udbetalt jeres huslån, sidder I alt andet lige sikkert i jeres bolig. 

Bliver du enlig, vil du dog fortsat skulle stå for betalingen af ejerudgifter (fx grundskyld, ejendomsværdiskat, grundejerforening, forsikring og renovation), forbrugsafgifter til vand, varme og el samt løbende vedligeholdelse. 

Disse udgifter har måske ikke været et problem, mens I var to. Men det kan være relevant at overveje, om ens økonomiske situation ændrer sig betragteligt, hvis ægtefællen går bort.

Et alternativ kan også være at sælge boligen og flytte i noget mindre – fx et seniorfællesskab, beskyttet bolig eller plejehjem, hvis fysikken ikke længere er til at bo alene. 

Ønsker du at sælge din bolig?

Hvem går arven til?

I Danmark bestemmes arv i familier efter arveloven. Den er opdelt i såkaldte arveklasser, der foreskriver, hvordan dine slægtninge naturligt vil arve, hvis du altså ikke har oprettet et testemente og aftalt specifikke vilkår.

De følgende tre scenarier er typiske, og her kan du se, hvad der sker med din arv.

Arv som enlig
Hvis du som enlig ældre ikke har oprettet et testamente, tilfalder din arv anden arveklasse eller nedefter. Som pensionist uden nulevende forældre, arver søskende og eventuelle halvsøskende. Findes der ingen nulevende søskende, arver afdødes eventuelle søskendebørn. Hvis afdøde ikke har nogen efterladte arvinger, tilfalder din arv staten. Det er dog sjældent tilfældet.

Arv blandt ægtefæller
Går din ægtefælle bort, skal vedkommendes formue fordeles mellem arvingerne – typisk den længstlevende ægtefælle og børnene. Gennemføres arven på denne måde, kaldes det et skifte af boet.

Den tilbageværende ægtefælle kan dog også vælge med at gennemføre arven til børnene og stå som enearving. Det kaldes at sidde i uskiftet bo. Uskiftet bo er dog kun muligt for en ægtefælle, da man skal have været omfattet af formuefællesskab – bedre kendt som fælleseje. Uskiftet bo er ikke ens betydende med at børnene bliver arveløse. Arven udskydes blot til længstlevende ægtefælle selv går bort.

Arv blandt ugifte samlevende
Lever og bor du sammen med din partner ugift, arver I ikke hinanden – heller ikke selvom I har fælles børn. Som ugifte samlevende vil jeres børn være modtagere af arven. Undtagelsen for dette kan være, hvis der er aftalt andet i et testamente.

Spørgsmålet om arv og økonomi, hvis ægtefællen går bort, kan være et stort spørgsmål at reflektere over alene. Derfor kan du med fordel inddrage dine børn i dialogen, hvis du føler, det giver mening for dig. Måske har de gode betragtninger, som kan hjælpe dig godt videre.

Brug for rådgivning?

Der er uendeligt mange ting at tage stilling til, når man flytter hjemmefra og ikke mindst sin bolig situation.

 
Hvis du har brug for rådgivning om hvad der passer bedst til dig, kan du altid ringe til din lokale mægler. Vi kan hjælpe med både ejerbolig, andelsbolig og leje bolig og de omkostninger der hører til.

Find mægler
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.