Værd at vide om dit første boligkøb

Hvad kan jeg købe bolig for?

Det første spørgsmål, du skal have besvaret, når du begiver dig ud på boligjagt, er, hvad du kan købe bolig for. Det afhænger af en række ting. Beregningen af hvad dit boliglån koster tager afsæt i boligtypen, prisen på boligen, andelen af beløbet, du selv skal finansiere, lånets løbetid og eventuel valg af afdragsfrihed.

Kravet til egenfinansiering af boliglån er minimum 5 pct. Så skal du låne 2 mio. kr., skal du altså selv kunne stille med 100.000 kr. Det er altid fornuftigt at lægge penge til side på en opsparing, men har du svært at ved at få opsparingen til at vokse kan du fx minimere dit forbrug, finde alternative långivere – fx i den nære familie eller sætte pensionsindbetalingen i ro, så du i en kortere periode i stedet kan fokusere midlerne på boligopsparing. 

Prøv Nykredits låneberegner

Hvor skal jeg bo?

Beliggenhed er en afgørende faktor for mange boligsøgende. Som nyuddannet skal du være klar til at indgå et kompromis – central beliggenhed med høj pris eller en mere perifer beliggenhed mod en lavere pris. Dit valg får stor indvirkning på din dagligdag, privatøkonomi og dit økonomiske råderum.  

Central lejlighed 

Hvis din førsteprioritet er at bo centralt, kan en lejlighed oftest bedst betale sig. Et hus vil ofte være for dyrt eller svært at finde – især i de store danske byer. 

Forstad 

Den samme investering kan ofte række lidt længere i forstæderne, hvor lejlighed i stedet kan erstattes af et lille hus. Der kan være flere udgifter til transport – fx bil. Som husejer stifter du desuden bekendtskab med ejendomsværdiskat og grundskyld, som beregnes ud fra boligens grundareal.

Uden for forstaden

Uden for forstæderne kan samme investering ofte række til et større hus. En større bolig målt på grundareal kan dog også skubbe grundskylden opad. Større udgifter til transport vil også være forventelige – især hvis det bliver nødvendigt med flere biler. 

Find drømmeboligen nu

Hvilken boligtype?

Boligkøb er en af de største økonomiske beslutninger, du skal træffe i livet. Derfor er det vigtigt, at du finder en løsning, der passer til dig og din økonomi. Det handler både om boligen, men også om det liv, du ønsker at leve.  

Lejebolig

Der er flere steder at gå på jagt efter lejelejligheder - to oplagte muligheder er online boligportaler og ejendomsmæglerkæder. Hos Nybolig kan vi også hjælpe dig med at finde den rette lejelejlighed for dig. 

Se alle ledige lejeboliger

Udgifterne ved lejebolig er en fast månedlig husleje, som betales til udlejer. Ved at bo til leje forpligter du dig i mindre grad, og betingelserne for dit boligforhold vil være beskrevet i lejekontrakten mellem dig og udlejer. 

At bo til leje giver stor fleksibilitet, idet du hurtigt kan fraflytte boligen, hvis dine planer ændrer sig. Bor du til leje, har du også gavn af at kunne kontakte udlejer, hvis lejligheden kræver udbedringer, eller der pludselig kommer skader på ejendommen. Lejelejligheder kan dog være dyre – især i de store studiebyer – og samtidig får du ikke den fordel, der ligger i at spare op i en ejerlejlighed ved at opbygge friværdi.

Andelsbolig

Køb af andelsbolig finansieres typisk gennem et banklån med variabel rente, og lånerenten er ofte lidt dyrere end ved et klassisk realkreditlån. Køber du en andelsbolig, betaler du afdrag på banklånet til din bank og desuden en boligafgift til andelsforeningen – størrelsen på sidstnævnte afhænger af foreningens låneregler. 

Som ejer af en andelsbolig bliver du medlem af andelsboligforeningen. Her står alle medlemmer for den ydre vedligeholdelse, mens du selv har stor bestemmelse over indretning og vedligeholdelse af lejligheden indvendigt. 

Se alle andelsboliger til salg

Ejerbolig - hus og ejerlejlighed 

Køber du hus eller ejerlejlighed, har du mulighed for at finansiere størstedelen af boligen gennem et realkreditlån, hvor renten er lavere end ved et banklån. Fordelen ved et realkreditlån er også, at du har mulighed for at omlægge lånet, hvis renten ændrer sig. 

Den økonomiske fordel ved et realkreditlån er, at du oparbejder en opsparing – også kendt som friværdi. Den kan du på sigt bruge til at realisere drømme – hvad end de gælder en ny bil, rejser eller tilbygning til huset.

Som boligejer står man selv for al vedligeholdelse – ude og inde. I tillæg hertil er udgifterne til ejendomsskat, forsikring, strøm og varme typisk også større. 

Køber du ejerlejlighed, betaler du typisk til en ejerforening, som står for den fælles ydre vedligeholdelse af ejendommen, mens du selv står for lejlighedens indretning. 

Ny hverdag som boligejer

Når du tager hul på tilværelsen som boligejer, vil du støde på en række nye hovedposter. De fire vigtigste er rådighedsbeløb, renter og bidrag, afdrag og øvrige faste udgifter.  

Ved at lægge et detaljeret projekt med din bankrådgiver, kan du få et fuldt overblik over, hvordan din privatøkonomi ser ud i en ny hverdag som boligejer. De fire hovedposter skal være i bedst mulig balance.  

Rådighedsbeløb 

Rådighedsbeløbet er den del af din privatøkonomi, som skal dække udgifter til mad, tøj og diverse forbrug. Det bør også indeholde en vis andel til uforudsete udgifter såsom skader og reparationer.  

Afdrag

Afdrag er det månedlige beløb, som får friværdien i boligen til at stige, mens dit lån i boligen bliver mindre. Afdraget kan anskues som en opsparing i boligen. Størrelsen af friværdien – og altså dermed opsparingen – vil afhænge af boligmarkedet udvikling. Den påvirkes bl.a. landets økonomiske udvikling og boligområdet popularitet i befolkningen.  

Renter og bidrag

Renter og bidrag dækker over det månedlige beløb, du betaler for dit lån. Dette fordeler sig typisk både i et realkreditlån og et banklån. 

Øvrige faste udgifter

Øvrige faste udgifter dækker over forudsigelige, tilbagevendende udgifter såsom telefonregning, el, gas, vand, varme, fagforening, a-kasse, fritidsklub og diverse abonnementer.