Hvilken bolig er bedst for dig?

At købe bolig er en af livets store beslutninger. Men der kan være lang vej fra de første drømme, til du får nøglerne til dit nye hjem i hånden. Her får du et overblik over, hvad du bør overveje, før du beslutter dig. 

Du har et hav af muligheder når du skal finde et sted at bo. Nogle gange virker det måske lidt uoverskueligt. Men hvis du tager stilling til nogle få, vigtige spørgsmål, er du meget tættere på at finde det hjem, der er helt rigtigt for dig. Læs med her for at se, hvad du skal overveje. 

Din nye bolig danner rammerne om dit liv i de kommende år. Boligens beliggenhed betyder meget for, hvordan din hverdag kommer til at se ud. Og boligens pris er afgørende for, hvor meget luft du har i økonomien til rejser og restaurantbesøg – og selvfølgelig også de daglige indkøb 

Boligkøb er en af de helt store økonomiske beslutninger i livet. Og som om det ikke er nok, handler det om mere end bare et sted at bo. Det handler også om, hvordan du vil have, at dit liv og din hverdag skal se ud flere år frem. Men bare rolig, hvis du overvejer nogle få ting på forhånd, skal du nok finde et sted, der passer dig. 

Hvis du har brug for en second opinion om, hvilken slags bolig der er rigtigt for dig, kan du altid få rådgivning hos din Nybolig-mægler. Han eller hun kan rådgive dig ud fra dine behov. 

Kontakt din lokale Nybolig-mægler

Hvad kan jeg købe for? 

Det første spørgsmål, du skal finde svar på, er rendyrket økonomi. Dine udgifter skal selvfølgelig passe med, hvor mange penge, der går ind på kontoen hver måned. Derfor har de fleste ikke råd til drømmehuset lige med det samme. Men man kan selvfølgelig sagtens blive glad for at bo andre steder. 

Andels- og ejerbolig 
Hvis du vil købe en ejerbolig eller andelsbolig, skal du selvfølgelig vide, hvor meget du kan købe for. Det afhænger af en række ting. 
Vil du vide, hvad du kan låne for? Nykredits låneberegner kan give dig et økonomisk overblik. 

Prøv Nykredits Låneberegner

6 råd til boligsøgningen 

  1. Hvilken boligform passer til den situation du er i nu?  
  2. Er det en midlertidig bolig, eller en bolig du vil have på længere sigt?
  3. Hvilke kriterier skal din bolig kunne indeholde om 5 år, 10 år og 15 år? 
  4. Er placeringen vigtigst og kan du dermed gå på kompromis med boligen og evt. størrelsen? Eller er det boligen der er vigtigst og placeringen, der kommer i anden række?
  5. Vil du købe eller leje? 
  6. Man kan aldrig forudsige boligmarkedet, så køb ud fra hvad der passer dig og din situation. 

Skal jeg købe eller leje? 

Der er fordele og ulemper ved alle de mest almindelige boligformer. Lejeboliger giver mere fleksibilitet, mens ejerboliger kan være en bedre investering. Og der er andre detaljer, du bør overveje.  

Lejebolig 
Lejeboliger giver fleksibilitet, fordi du hurtigt kan komme videre, hvis der opstår nye muligheder. Med et par måneders varsel kan du rykke teltpælene op og flytte, hvis du for eksempel lander drømmejobbet et andet sted i landet.  

Samtidig giver lejeboliger forudsigelige udgifter, fordi du ikke selv skal betale for reparationer. 
Omvendt har du kun begrænsede muligheder for at sætte dit eget præg på boligen. De fleste lejeboliger har nemlig klare regler for, hvad man må og ikke må ændre i sin bolig. 
Ingen opsparing i boligen 

Lejeboliger kan være dyre – især i de store studiebyer. Og du sparer ikke dine penge op i boligen, som, når du køber. 
Men hvis du finder en billig lejebolig, kan det være en midlertidig løsning, der giver mulighed for at spare mere op til udbetalingen til en ejerbolig. 

Der er flere steder at gå på jagt efter lejelejligheder. Hos Nybolig kan vi også hjælpe dig med at finde den rette lejebolig.  

Se vores ledige lejeboliger

Andelsbolig 
Andelsbolig kan være en fordel, hvis du vil bo i faste rammer, og hvis du har planer om at bo det samme sted i en længere periode. 

Billigere at købe – men begrænset gevinst når du sælger

Andelsboliger kan være en god vej ind på boligmarkedet, fordi priserne er lavere end på almindelige ejerboliger. Måske netop derfor er der rift om andelsboligerne – især i de store byer. 

Prisen på en andelsbolig bliver beregnet ud fra foreningens økonomi og værdier. Der er en maksimal pris for hver bolig, som ikke stiger ud fra udbud og efterspørgsel ligesom andre ejerboliger. Det betyder, at man som regel ikke ser de store prishop på andelsboliger, og derfor kan du ikke forvente at tjene penge, når du sælger igen. Men det kan ske, at man gør det. 

Højere rente på lånet 

Når du låner penge til en andelsbolig, kan du ikke få et realkreditlån. Du får i stedet et andelsboliglån, hvor renterne er højere. Men da andelsboliger som regel er markant billigere end ejerboliger, bliver dine udgifter formentlig lavere alt i alt. 
Ud over at betale af på dit andelsboliglån, betaler du også en månedlig udgift til andelsboligforeningen. Her skal du være opmærksom på, hvor høj den udgift er. Det betyder meget for din samlede økonomi. 

Din bank undersøger foreningens økonomi, inden du køber. Som andelsboligejer er du nemlig i princippet medejer af hele den ejendom, din bolig ligger i. Derfor skal du også være med til at dække eventuelle underskud. Men din bank sørger som sagt for at tjekke, at der ikke venter nogen grimme overraskelser. 

Ikke et fuldt ejerskab 

Når du køber en andelsbolig, ejer du ikke boligen fuldstændig. Til gengæld er foreningens medlemmer fælles om  den ydre vedligeholdelse, mens du selv har stor bestemmelse over indretning og vedligeholdelse af lejligheden indvendigt.

Se alle andelsboliger til salg

Ejerbolig – hus og ejerlejlighed  

Når du køber ejerbolig, får du en ny base for dit liv i de næste mange år. Du bestemmer helt selv, hvordan du indretter og ombygger din bolig – i modsætning til leje- og andelsboliger, hvor der er mere snævre begrænsninger. 

Billige lån og opsparing i boligen 
Når du låner til en ejerbolig, består op til 80% af lånet af et realkreditlån. Det er en lånemodel, der er unik for Danmark, og som betyder, at almindelige borgere kan låne til en rimelig pris. 
Du skal kunne lægge en udbetaling på mindst 5% af boligens pris. For en ejerbolig til 3 millioner kroner vil det sige, at du skal have 150.000 kroner til udbetalingen. Hvis det er første gang, du køber, kræver det nok, at du sparer op i et stykke tid. 

De sidste 15% af boligens pris kan du også låne i banken. Dem får du som et banklån, der har højere rente end realkreditlånet. Derfor er det også det lån, man normalt betaler af på først. 
Så fra starten er det altså banken, der betaler op til 95% prisen, men lidt efter lidt, oparbejder du en opsparing i boligen, når du betaler af på lånet. Det er det, man kalder friværdi. De penge kan du på sigt bruge til at realisere drømme – hvad end det gælder en ny bil, rejser eller en tilbygning til huset.  

Mulig gevinst når du sælger 

Historisk set har det været en god investering at købe bolig. Priserne går som regel opad. Og derfor kan man pludselig have tjent en pæn portion penge bare på at bo et sted. 
Der er selvfølgelig en risiko for, at priserne falder. Efter finanskrisen i 2008 endte en del danskere for eksempel med at måtte sælge deres hus for en lavere pris, end de købte det for. Men selv efter en krise kommer priserne som regel opad igen. Det kan dog være, at der går en del år, og derfor skal du helst være klar på at bo i din ejerbolig i en længere periode. 

Se alle boliger til salg

Mere vedligehold og andre udgifter 

Som husejer står du selv for al vedligeholdelse – ude og inde. Udgifterne til ejendomsskat, forsikring, strøm og varme er typisk også større. Du betaler ofte til en grundejerforening, som vedligeholder veje og fællesarealer. 
Hvis du køber en ejerlejlighed, betaler du typisk til en ejerforening, som står for al den ydre vedligeholdelse, mens du selv står for lejlighedens indretning. 

Hvor skal jeg bo? 

Beliggenheden er afgørende for de fleste boligsøgende. For at hverdagen hænger sammen, skal der helst ikke være for langt til studiet eller arbejdspladsen. Men priserne er høje i byerne, hvor mange arbejdspladser er samlet, og mange foretrækker også at komme hjem til helt fredelige omgivelser. 
Du skal tage stilling til, hvad der er vigtigst for dig. Der er flere ting, du skal afveje over for hinanden. Her er nogle af de vigtigste. 

4 spørgsmål du skal overveje 
 
Nærmiljø: Hvad er de rigtige omgivelser for dig? 
Vil du gerne bo et sted, hvor der er masser af liv og mange valgmuligheder, når du skal ud at spise? Eller vil du hellere bo tæt på naturen, så du nemt kan gå en fredelig aftentur i skoven eller ved vandet? 
 
Den slags spørgsmål skal du forsøge at svare på. Der er selvfølgelig også mellemløsninger, hvor du kan få lidt af begge dele. Men jo flere gode kvaliteter, der er i et område, jo højere bliver priserne også. 
 
Når du kigger omgivelserne, er det også en god idé at tænke lidt fremad i tiden. Især hvis du køber, skal du formentlig bo der i et stykke tid, og så kan det for eksempel være, at du begynder at overveje at få børn. Og hvordan vil det være at have børn, der hvor du ser på bolig? 
 
Transport: Hvor meget tid vil du bruge? 
Det er de færreste, der bor lige om hjørnet fra, hvor de arbejder eller studerer. Så man skal som regel indstille sig på at sætte sig ind i bussen eller bilen – eller hoppe en tur på cyklen – før man er fremme. 
 
Men hvor meget tid er du villig til at bruge? Og hvad kan bedst betale sig? Inden du vælger, hvor du vil bo, skal du se på, hvordan du helt konkret kommer fra A til Z. Slå for eksempel adresserne op på Google Maps og se, hvor lang tid det tager at komme frem på cykel, i bil eller med offentlig transport. 
 
Du skal også huske på, at transporttid ikke behøver at være spildtid – i hvert fald ikke, hvis du har kontorarbejde. Hvis du kører i tog kan du nemt læse dokumenter eller arbejde på din laptop. Og i bilen kan du tage nogle (håndfri) telefonopkald. 
 
Hvis du tager cyklen, kan du endda få klaret noget motion på vejen. Så skal du ikke sætte tid af til det, når du først er hjemme. 
 
I de seneste år er flere virksomheder også begyndt at bruge mere hjemmearbejde. Hvis du kun skal ind på kontoret tre dage om ugen, betyder transporttiden måske lidt mindre. 
 
Til allersidst skal du selvfølgelig også tænke over, hvad transporten koster. Især en bil er dyr at have, og den udgift skal du sammenligne med, hvor meget ekstra det koster om måneden at bo tættere på dit job eller studie. 
 
Størrelse: Hvor mange kvadratmeter har du brug for? 
Jo tættere du kommer på bymidten, jo mere betaler du for hver kvadratmeter. Så hvis du har brug for albuerum i form af mange værelser eller en hyggelig have, skal du nok starte med at lede lidt væk fra centrum. I hvert fald hvis du har en indkomst, der ligner gennemsnitsdanskeren. 
 
Pris: Hvad har du råd til? 
Den faktor, der binder det hele sammen, er økonomien. For du er selvfølgelig begrænset af, hvor meget du tjener, og hvor du kan låne i banken, hvis du skal købe en bolig. 
 
Kun de færreste har penge nok til købe en villa med havudsigt, men mindre kan også gøre det. Det gælder om at prioritere, hvad der er vigtigst for dig og finde den bedste løsning inden for dit budget. 
 
Og hvis du går i banken og får at vide, at du kan låne op for eksempel 3 millioner kroner, behøver du ikke at låne lige til grænsen. Måske vil du have lidt ekstra luft i økonomien til at rejse for eller lignende. 

Som du kan se, er der mange ting at stilling til, men så længe du har overvejet de fire emner, der står her, er du godt på vej til at tage den rigtige beslutning. 
Hvis du har brug for hjælp, kan du altid ringe til en Nybolig-mægler. De har hjulpet mange andre i samme situation som dig, så de kender til overvejelserne og kan også give dig idéer til, hvor du bedst kan indfri dine boligdrømme.  

Udgifter til boligen

Når du tager hul på tilværelsen som boligejer, støder du på en række nye begreber. De fire vigtigste er rådighedsbeløb, renter og bidrag, afdrag og øvrige faste udgifter.  
Når du lægger et detaljeret budget med din bankrådgiver, får du et fuldt overblik over, hvordan din privatøkonomi ser ud. Her er det vigtigt, at de følgende fire hovedposter er i bedst mulig balance.  
 
Rådighedsbeløb  
Rådighedsbeløbet er den del af din privatøkonomi, som skal dække udgifter til mad, tøj og diverse forbrug. Det bør også indeholde en vis andel til uforudsete udgifter såsom skader og reparationer.  
 
Afdrag  
Afdrag er det månedlige beløb, som får friværdien i boligen til at stige, mens dit lån i boligen bliver mindre. Afdraget kan anskues som en opsparing i boligen. Størrelsen af friværdien – og altså dermed opsparingen – vil afhænge af boligmarkedet udvikling. Den påvirkes bl.a. landets økonomiske udvikling og boligområdet popularitet i befolkningen.  
 
Renter og bidrag  
Renter og bidrag dækker over det månedlige beløb, du betaler for dit lån. Dette fordeler sig typisk både i et realkreditlån og et banklån.  
 
Øvrige faste udgifter  
Øvrige faste udgifter dækker over forudsigelige, tilbagevendende udgifter såsom telefonregning, el, gas, vand, varme, fagforening, a-kasse, fritidsklub og diverse abonnementer. 

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.