Hvordan skal vi bo når familien vokser?
Der kan være mange parametre at tage stilling til, når du er på udkig efter en bolig, der passer til en voksende familie. Skal det være lejlighed eller hus, i by eller på land? Og skal boligen ligge tæt på vuggestue og skole? Hent inspiration til din boligsøgning her.
For mange par betyder familieforøgelsen fra to til tre, at jagten på den første rigtige bolig for alvor sætter ind. Men der kan være mange parametre at overveje, når søgningen går i gang.
Først og fremmest er det væsentligt at vide, at der i Danmark er krav til egenfinansieringen af boliglån på minimum 5 pct. Så skal du låne 3,5 mio. kr., skal du altså selv kunne lægge minimum 175.000 kr.
Hvad er jeres ønsker?
Når familien går fra to til tre, ændrer behov og ønsker til boligen sig betragteligt. Det vil fx nok ikke være helt uvæsentligt for jer, at der ligger gode indkøbsmuligheder, daginstitutioner og skoler i nærheden af boligen.
Kommer I fra en lejlighed, har I måske også et ønske om mere opbevaringsplads – og så bliver det pludselig nødvendigt at orientere sig om evt. loftplads eller om boligen har et skur. På samme vis er carport måske et ønske, så parkeringsmulighederne er nemme, hvis bil er et nødvendigt transportmiddel i hverdagen.
Hvor skal boligen ligge?
Beliggenhed er en afgørende faktor for mange boligsøgende. Og når familien vokser, og en lille ny kommer til verden kan behovet for den rette beliggenhed være endnu vigtigere – fx i forhold til dagpleje og skole.Central lejlighed
Hvis din førsteprioritet er at bo centralt i en større dansk by, kan en lejlighed oftest bedst betale sig, da boligpriserne generelt er højest i de større byer.Forstad
Den samme investering kan række ofte række lidt længere i forstæderne, hvor lejlighed i stedet kan erstattes af et lille hus. Med bolig i forstaden vil der dog være flere udgifter til transport – fx bil eller tog. Som husejer stifter du desuden bekendtskab med ejendomsværdiskat og grundskyld, som beregnes ud fra boligens grundareal.Uden for forstaden
Uden for forstæderne kan samme investering ofte række til et større hus. En større bolig målt på grundareal kan dog også skubbe grundskylden opad. Større udgifter til transport vil også være forventelige – især hvis det bliver nødvendigt med to biler.Se alle boliger til salg hos Nybolig
Hvilken boligtype?
Boligkøb er en af de største økonomiske beslutninger, du skal træffe i livet. Derfor er det vigtigt, at I som nybagt familie finder en løsning, der passer til jeres økonomi. Det handler både om boligen - men også om det liv, du ønsker at leve.Andelsbolig
Køb af andelsbolig finansieres typisk gennem et banklån med variabel rente, og lånerenten er ofte lidt dyrere end ved et klassisk realkreditlån. Erhverver du dig en andelsbolig betaler du afdrag på banklånet til din bank og desuden en boligafgift til andelsforeningen – størrelsens på sidstnævnte afhænger af foreningens låneregler.
Som ejer af en andelsbolig bliver du medlem af andelsboligforeningen. Her står alle medlemmer for den ydre vedligeholdelse, mens du selv har stor bestemmelse over indretning og vedligeholdelse af lejligheden indvendigt.
Hus og ejerlejlighed
Køber du hus eller ejerlejlighed har du mulighed for at finansiere størstedelen af boligen gennem et realkreditlån, hvor renten er lavere end ved et banklån. Fordelen ved et realkreditlån er også, at du har mulighed for at omlægge lånet, hvis renten ændrer sig.
Den økonomiske fordel ved et realkreditlån er, at du oparbejder en opsparing – også kendt som friværdi. Den kan du på sigt bruge til at realisere drømme – hvad end de gælder en ny bil, rejser eller tilbygning til huset. Som boligejer står man selv for al vedligeholdelse – ude og inde. I tillæg hertil er udgifterne til ejendomsskat, forsikring og forbrug typisk også større.
Køber du ejerlejlighed, betaler du typisk en ejerforening for at passe den fælles ydre vedligeholdelse af ejendommen, mens du selv står for lejlighedens indretning.