Er det blevet tid til at skifte bolig?

Når børnene flytter hjemmefra, kan det føre til nye behov. Måske er boligen blevet for stor, så I søger noget mindre. Bliv klogere på dine muligheder her.

Inden du begiver dig ud på jagt efter et mindre hus eller en lejlighed i de større byer, er det vigtigt at få afklaret, hvad du kan købe bolig for. Det beløb, du kan låne for, afhænger af boligtypen, prisen på boligen, din egen opsparing, afkast på salg af tidligere bolig, lånets løbetid og eventuel valg af afdragsfrihed.

Kravet til egenfinansiering af boliglån er minimum 5 pct. Så skal du låne 2 mio. kr., skal du altså selv kunne stille med 100.000 kr. Det er altid fornuftigt at lægge penge til side på en opsparing, men har du svært at ved at få opsparingen til at vokse kan du fx minimere dit forbrug, finde alternative långivere – fx i den nære familie eller sætte pensionsindbetalingen i ro, så du kan fokusere midlerne på boligopsparing i stedet. 

Ønsker du at vide, hvad du kan låne for?

Prøv Nykredits låneberegner

Hvor skal vi bo?

Du har måske lyst til at flytte men er usikker på hvorhen. Valget af beliggenhed er styrende, da køb af bolig ofte er et kompromis mellem central beliggenhed med høj pris eller en mere perifer beliggenhed mod en lavere pris.

Central lejlighed 

Hvis din førsteprioritet er at bo centralt, kan en lejlighed oftest bedst betale sig. Et hus vil ofte være for dyrt eller svært at finde – især i de store danske byer. 

Forstad

Den samme investering kan ofte række lidt længere i forstæderne, hvor lejlighed i stedet kan erstattes af et lille hus. Der kan være flere udgifter til transport og faste boligudgifter såsom ejendomsværdiskat og grundskyld. 

Uden for forstaden

 Uden for forstæderne kan samme investering ofte række til et større hus. En større bolig målt på grundareal kan dog også skubbe grundskylden opad. Større udgifter til transport vil også være forventelige – især hvis det bliver nødvendigt med to biler. 

Find drømmeboligen nu

Hvilken boligtype?

Boligkøb er den største økonomiske anskaffelse i livet. Derfor er det vigtigt, at du finder en løsning, der passer til dig og din økonomi. Det handler både om boligen men også om det liv, du ønsker at leve.

Andelsbolig

Køb af andelsbolig finansieres typisk gennem et banklån med variabel rente, og lånerenten er ofte lidt dyrere end ved et klassisk realkreditlån. Køber du en andelsbolig, betaler du afdrag på banklånet til din bank og desuden en boligafgift til andelsforeningen – størrelsens på sidstnævnte afhænger af foreningens låneregler. 

Som ejer af en andelsbolig bliver du medlem af andelsboligforeningen. Her står alle medlemmer for den ydre vedligeholdelse, mens du selv har stor bestemmelse over indretning og vedligeholdelse af lejligheden indvendigt. 

Hus og ejerlejlighed

Køber du hus eller ejerlejlighed, har du mulighed for at finansiere størstedelen af boligen gennem et realkreditlån, hvor renten er lavere end ved et banklån. Fordelen ved et realkreditlån er også, at du har mulighed for at omlægge lånet, hvis renten ændrer sig. 

Den økonomiske fordel ved et realkreditlån er, at du oparbejder en opsparing – også kendt som friværdi. Den kan du på sigt bruge til at realisere drømme – hvad end de gælder en ny bil, rejser eller tilbygning til huset.

Som boligejer står man selv for al vedligeholdelse – ude og inde. I tillæg hertil er udgifterne til ejendomsskat, forsikring, strøm og varme typisk også større. 

Køber du ejerlejlighed, betaler du typisk til en ejerforening, som står for den fælles ydre vedligeholdelse af ejendommen, mens du selv står for lejlighedens indretning. 

Brug for rådgivning?

Der er uendeligt mange ting at tage stilling til, når man skal finde et nyt sted at bo. Og måske er I ikke helt enige om, hvad I egentlig vil. 

 

Hvis du har brug for rådgivning om din næste bolig, kan du altid ringe til din lokale mægler. Vi kan rådgive om alt fra boligsalg til ombygninger.

Find mægler
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.