Spring til hovedindhold

Boligmarkedet lige nu: Priserne stiger, mens forskellene vokser

1. Aktiviteten stiger igen på villa- og rækkehusmarkedet

I september steg salget af villaer og rækkehuse med 4% sammenlignet med august. Alligevel lå salget 11,2% under september sidste år, hvor der blev solgt flere huse end i nogen anden måned siden 2021.

Udbuddet steg kun 0,4% fra august, og der er fortsat færre huse til salg end for et år siden. Det betyder, at køberne mange steder har færre boliger at vælge imellem end sidste år.

Samtidig er den gennemsnitlige salgspris steget 0,3% den seneste måned og ligger nu 9,2  % over niveauet på samme tid sidste år. Tallene viser et marked med stigende priser i hele landet, men Region Hovedstaden og Region Sjælland skiller sig især ud.

Kilde: Boligsiden, markedsdata for september 2026

2. Rekordhøje priser på sommerhuse trods lavere aktivitet

Der blev solgt 1.135 fritidsboliger i september. Det er 4,4% færre end i august, men september blev alligevel den næstbedste september målt på antal handler i Boligsidens statistik. Kun september 2020 bød på flere salg.

Udbuddet af fritidsboliger faldt med 5,9% fra august og ligger nu 16,4% under niveauet for et år siden. Samtidig steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris med 0,3% på en måned og 9,8% på et år.

Prisen har dermed nået et nyt rekordniveau. Der er dog også tegn på, at boligerne nogle steder kræver længere tid at sælge. Salgstiderne er steget i alle regioner, og prisnedslagene er også blevet større – dog uændrede i Nordjylland.

Kilde: Boligsiden, markedsdata for september 2026

3. Ejerlejligheder: Aarhus og København går hver sin vej 

På landsplan steg salget af ejerlejligheder med 7,6% fra august til september. I Aarhus var stigningen 26,4% , mens salget i København steg 7,3%. Ser man på årets første ni måneder, er der solgt 1.965 ejerlejligheder i Aarhus – 2,9% flere end i samme periode sidste år og det højeste antal i Boligsidens statistik.

Kvadratmeterprisen på ejerlejligheder i Aarhus steg med 3,7% i september og passerede for første gang 50.000 kr. I København faldt den derimod med 1,0%.

Samtidig er udbuddet i hovedstaden vokset 94% på et år og er nu over 2.000 lejligheder for første gang siden begyndelsen af 2024. Det giver køberne flere valgmuligheder end tidligere, mens markedet i Aarhus fortsat er præget af stor efterspørgsel.

Kilde: Boligsiden, markedsdata for september 2026

Det betyder det for dig

Er du køber?

På markedet for villaer og rækkehuse er der fortsat færre boliger til salg end for et år siden, og priserne er steget. Det kan derfor betale sig at være godt forberedt, når den rigtige bolig dukker op. Leder du efter en ejerlejlighed i København eller på Frederiksberg, har du til gengæld fået flere boliger at vælge imellem og muligvis bedre muligheder for at forhandle prisen.

Er du sælger?

Der er fortsat købere på markedet, og priserne på både huse og fritidsboliger ligger højere end for et år siden. Men udviklingen varierer fra område til område. Især på ejerlejlighedsmarkedet i København er konkurrencen om køberne blevet større. En realistisk udbudspris og et godt kendskab til de lokale handler er derfor vigtigt, hvis du vil have et godt salg.

Drømmer du om at købe eller sælge sommerhus?

Priserne ligger på et rekordhøjt niveau, og udbuddet er faldet markant det seneste år. Som køber kan du derfor opleve færre muligheder, selvom aktiviteten er begyndt at aftage efter sommeren. Som sælger er der fortsat gode priser at hente, men de stigende salgstider og prisnedslag er værd at have med i overvejelserne.

Få et lokalt blik på dine muligheder

Priserne ligger på et rekordhøjt niveau, og udbuddet er faldet markant det seneste år. Som køber kan du derfor opleve færre muligheder, selvom aktiviteten er begyndt at aftage efter sommeren. Som sælger er der fortsat gode priser at hente, men de stigende salgstider og prisnedslag er værd at have med i overvejelserne.

Find en mægler nær dig

Indlæser...