Spring til hovedindhold

I de her to byer er ejerlejligheder en sjælden vare

Især lejligheder er der rift om på boligmarkedet. I København er udbuddet det laveste i 12 år.
Især lejligheder er der rift om på boligmarkedet. I København er udbuddet det laveste i 12 år.

Ved indgangen til august var der 6.647 ejerlejligheder til salg på landsplan. Det er 16,5 procent færre end samme tid sidste år – og næsten 5 procent færre end i juli. Og det er især i København og Aarhus, at det virkelig mærkes.

I Københavns Kommune er der nu kun 1.165 ejerlejligheder til salg – 650 færre end sidste år. Det svarer til et fald på hele 36 procent. Alene den seneste måned er udbuddet skrumpet med 11 procent. Det bringer udbuddet ned på samme niveau som i januar 2013, hvor tallet sidst var så lavt.

Efterspørgslen fejler til gengæld ikke noget – særligt ikke i en by, der ifølge kommunens egne prognoser vokser med små 7.800 nye indbyggere alene i år. Det betyder, at der ved udgangen af 2025 forventes at bo over 724.000 i kommunen.

Aarhus følger tæt efter

Sammen tendens ses i Aarhus, hvor der nu er 652 ejerlejligheder til salg – et fald på 33 procent i forhold til sidste år. Det er også her, at lejlighedspriserne igen er begyndt at stige, blandt andet fordi byggeriet er bremset op, mens efterspørgslen fortsat stiger. Også her vokser befolkningen – ifølge kommunens prognose med næsten 49.000 flere aarhusianere over de næste ti år.

Flere flytter – men hvorhen?

Når boligjagten går i gang, kigger mange også mod omegnskommunerne. Og det er der god grund til. Har du et boligbudget på f.eks. 3,5 millioner kroner, får du omkring 60 kvm ejerlejlighed i København – men i Herlev kan du få et hus på 100 kvm, og i Roskilde kan du få over 100 kvm ejerlejlighed. Det kan være fristende, hvis du gerne vil have mere plads eller egen have.

Som Tina Hedegaard, kædedirektør i Nybolig, siger:

"Hvis man gerne vil have en ny bolig og står med fx 3,5 millioner at købe for, rækker pengene bare længere uden for de store bykerner – og det får flere til at kigge i retning af omegnskommunerne.”

Det gælder (næsten) overalt

Også villaer og rækkehuse bliver sværere at få fingrene i. På landsplan er udbuddet faldet med 4,6 procent siden sidste år – og 2,3 procent bare den seneste måned. Især Region Hovedstaden og Sjælland skiller sig ud, hvor udbuddet er faldet med over 12 procent på et år.

Kun i en region i landet, Region Nordjylland, oplever ejendomsmæglerne og boligkøberne, at der kommer mere at vælge i mellem. Her er udbuddet af rækkehuse og villaer med 3.4 procent og fritidsboliger med 12.8 procent de seneste 12 måneder.

Sommerhusmarkedet skiller sig lidt ud. Her er udbuddet faldet med 3,1 procent den seneste måned – men ligger stadig 2 procent højere end for et år siden. Her skiller Region Sjælland sig ud som den eneste med faldende udbud (3.1 procent), mens de øvrige regioner stigende udbud, set over det seneste år.

FAKTA: Udbud af boliger – august 2025

Boligtype

Antal til salg

Ændring (måned)

Ændring (år)

Villaer/rækkehuse

34.964

-2,3 %

-4,6 %

Ejerlejligheder

6.647

-4,6 %

-16,5 %

Sommerhuse

7.081

-3,1 %

+2,0 %

FAKTA: Kvadratmeterpriser i gennemsnit

Boligtype

Pris pr. kvm

Ejerlejligheder

39.322 kr.

Villaer og rækkehuse

18.355 kr.

Fritidsboliger

23.889 kr.

Kilde: Boligsiden

Tina%20Hedegaard%2C%20k%E6dedirekt%F8r%20i%20Nybolig%2C%20if%F8rt%20en%20m%F8rk%20blazer%20og%20hvid%20skjorte%2C%20foran%20en%20m%F8rk%20baggrund.
Tina Hedegaard, kædedirektør i Nybolig, ser en logok i, at flere kigge i retning af omegnskommunerne, fordi pengene rækker længere der. Foto: Nybolig
Indlæser...