Spring til hovedindhold
»Når gennemsnitsprisen på landsplan passerer 40.000 kr. pr. kvm., siger det noget om, hvor stærk efterspørgslen er. lige nu,« siger Tina Hedegaard, kædedirektør i Nybolig. »Når gennemsnitsprisen på landsplan passerer 40.000 kr. pr. kvm., siger det noget om, hvor stærk efterspørgslen er. lige nu,« siger Tina Hedegaard, kædedirektør i Nybolig.

Lejlighedspriserne sætter ny Danmarksrekord

Det danske boligmarked har skrevet historie. Nye august-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at ejerlejligheder nu i gennemsnit handles til over 40.000 kroner pr. kvm. på landsplan.

I august landede gennemsnitsprisen på 40.146 kroner pr. kvm. – en stigning på 1,2 procent på blot én måned og hele 12,4 procent højere end for et år siden. Det viser tal fra Boligsiden.

Lejlighedsmarkedet har haft 17 måneder i træk med prisstigninger. Udviklingen mærkes især i hovedstaden, hvor kvadratmeterprisen i august lå på 56.475 kroner – en årlig stigning på 16,5 procent.

Men det er ikke længere kun København, der driver priserne op. Flere omegnskommuner oplever nu også tocifrede stigninger. Rudersdal topper listen med en årlig fremgang på 21,5 procent, mens Gladsaxe (+16,3 procent) og Frederiksberg (+15,5 procent) følger lige efter.

»Det er en bemærkelsesværdig prisudvikling, vi ser på ejerlejlighederne. Når gennemsnitsprisen på landsplan passerer 40.000 kroner pr. kvm., siger det noget om, hvor stærk efterspørgslen er. Mange købere står klar, og det presser priserne op – også i kommuner uden for Københavns centrum,« siger Tina Hedegaard, kædedirektør i Nybolig.

Huse og sommerhuse i mere roligt tempo

Mens lejlighederne sætter rekord, bevæger priserne på villaer og rækkehuse sig mere moderat. I august lå gennemsnitsprisen på 18.436 kroner pr. kvm. – kun 0,2 procent højere end måneden før, men 5,8 procent højere end for et år siden.

For sommerhuse er billedet endnu mere afdæmpet. Gennemsnitsprisen lå i august på 24.082 kr. pr. kvm. og det er stort set uændret i forhold til juli i år, men 2,9 procent højere end for et år siden.

Faldende udbud skubber yderligere til priserne

Samtidig med de stigende priser er udbuddet af boliger på vej ned. På landsplan stod der i august 6.492 ejerlejligheder til salg , hvilket er næsten 20 procent færre end på samme tid sidste år. I København er faldet endnu mere markant med et dyk på hele 32,1 procent.

»Vi ser en cocktail af lavere rente, høj beskæftigelse og stigende reallønninger. Det betyder, at mange familier reelt har fået bedre råd til at købe bolig. Når der samtidig er færre lejligheder til salg, driver det priserne yderligere op. Det er med til at forklare, hvorfor vi netop nu krydser den historiske grænse på 40.000 kroner pr. kvm.,« forklarer Tina Hedegaard.

Boligtype

Gns. pris (kr. pr. kvm.)

Månedlig ændring

Årlig ændring

🟩 Ejerlejligheder

40.146 kr. pr. kvm

+1,2 %

+12,4 %

🟩 Villaer og rækkehuse

18.436 kr. pr. kvm

+0,2 %

+5,8 %

🟩 Sommerhuse

24.082

-0,1 %

+2,9 %

Indlæser...
Nysgerrig på din boligs værdi? Brug vores boligprisberegner til at se, hvad din bolig er værd.
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.