Antallet af nye villaer til salg blev halveret i 2015

I løbet af 2015 er antallet af nye villaer, der sættes til salg, blevet halveret. Blandt ejendomsmæglerne er der derfor voldsom rift om de villaer, som danskerne ønsker at sælge. Nybolig opfordrer mæglerbranchen til at holde stilen trods knaphed på nye boliger.

Drømmen om et nyt sted at bo er blevet noget sværere at indfri det sidste år, for der er blevet langt færre nye salgsemner at vælge imellem. Antallet af villaer, der sættes til salg på det danske boligmarked, er nemlig blevet halveret. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk, hvor størstedelen af danske ejendomme sættes til salg. 
I marts 2015 blev der sat 6.400 villaer til salg i Danmark, mens antallet af villaer i januar 2016 var nået ned på 2.223. Stort set samme billede gælder også for lejligheder og fritidshuse, hvor mængden af nye salgsemner i samme periode faldt med hhv. 33 og 78 pct.

-Vi kan takke de historisk lave renter og en forholdsvis høj beskæftigelse for en optimisme, som omsider ser ud til at have bidt sig fast i det danske boligmarked. Samlet set har Nyboligs 220 forretninger tilsammen øget salget af ejendomme med mere end 20 pct. i 2015, så vi kan roligt konstatere, at de pæne konjunkturer har smittet utroligt positivt af på boligmarkedet, siger indehaver af Nybolig xxx, xxx.

For de danske ejendomsmæglere betyder knapheden på salgsemner, at der er blevet større rift om nye salgsemner. Og det mærker xxx også her i xxx.

-Når krybben er tom, bides hestene, lyder et gammelt ordsprog. Blandt Nyboligs mæglere er meldingen, at konkurrencen om at få de ledige ejendomme klart er blevet hårdere det sidste år, og flere mæglere kommer op med kreative måder at tiltrække nye kunder på. Det gælder særligt i de større byer, hvor vi også hører, at der afskediges medarbejdere som følge af det dalende antal boliger, fortæller xxx. 

I Nybolig følger man udviklingen nøje, og her lægger man stor vægt på, at knapheden på salgsemner ikke påvirker den oplevelse, kunderne har, når de skal sælge deres hus.

-Det er klart, at knapheden på salgsemner på et tidspunkt kan blive frustrerende, når man lever at sælge ejendomme, men her er det afgørende for os, at kunden altid får den samme professionelle behandling, uanset hvordan markedet måtte se ud. Derfor håber vi, at hele mæglerbranchen er opmærksom på situationen og holder den gode stil overfor kunderne og hinanden, siger xxx. 
 
Der er pt. ca. 34.000 villaer til salg i Danmark.
 
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.