Boligkøbere jagter håndværkertilbud

Drømmen om sætte sit helt eget præg på boligen lever i bedste velgående. Mange ejendomsmæglere oplever nemlig stor efterspørgsel på håndværkertilbud.

At købe en nøglefærdig bolig appellerer naturligt til mange boligkøbere, men ønsket om et håndværkertilbud, som kræver den store istandsættelse lever også i bedste velgående. Ifølge en rundspørge blandt ejendomsmæglerkædens Nyboligs 220 forretninger oplever 28 pct. af mæglerne stor efterspørgsel på håndværkertilbud, mens 37 pct. oplever middel efterspørgsel, og 34 pct. oplever lav efterspørgsel.
 
-At købe et håndværkertilbud har sine klare fordele og ulemper. På den ene side kan man få sin bolig præcis, som man ønsker den og har økonomi og overskud til, men det kan også blive en opslidende og langtrukken proces, hvor man let risikere at køre sur i det, siger Thomas Hovgaard, der er relationschef i Nybolig. 
 
Han anbefaler, at man får professionelle rådgivere med på råd, hvis man beslutter sig at kaste sig ud i et håndværkertilbud, for der kan være mange overraskelsesmomenter.
 
-Med mindre man selv er håndværker, bør man konsultere nogen, der har erfaring med ombygninger. For det tager typisk længere tid, end man forventer, plus at ønskerne har det med at vokse under sådan en byggeproces, siger Thomas Hovgaard. 
 
Han mener, at den store efterspørgsel, bekræfter en stigende interesse for bolig og indretning.
 
-Boligprogrammer i tv har flotte seertal, i det hele taget er der en stigende interesse for byggeri og æstetik for tiden, som måske også kan forklares med det overskud, vi oplever i samfundet med højkonjunktur og stor optimisme på boligmarkedet, siger Thomas Hovgaard. 
 
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.