Boligmarkedet ramt af singleboom

Ny Danmarksrekord i antallet af singler sætter sit præg på det danske boligmarkedet, oplyser Nybolig. Singlerne køber større og større boliger, end de gjorde tidligere.

Der bliver længere og længere mellem fremvisninger for far og mor og børn på det danske boligmarkedet, for antallet af singler har aldrig været højere. Antallet af enlige voksne har netop rundet 1,6 mio. personer, hvilket svarer til 37 pct. af samtlige voksne og 54 pct. af samtlige familier. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

Singlebølgen har også givet dønninger på boligmarkedet, hvor en af landets største ejendomsmæglerkæder Nybolig melder om et stigende antal singler blandt boligkøberne.

-Nyboligs mæglere over hele landet kan bekræfte den nye Danmarksrekord i antallet af singler. I forhold til tidligere sælger vi langt flere boliger til enkeltpersoner. Der er helt klart tale om en stigende tendens, siger presseansvarlig i Nybolig, Thomas Hovgaard.  


Tendens til større boliger blandt singler

Og det er ikke kun små lejligheder, som singlerne går efter. 

-Der er intet, der tyder på, at det at være single på nogen måde er indkomstbaseret, for vi oplever også et øget salg til singler på større lejligheder end vi gjorde for blot få år tilbage. Man skal huske på, at der stadig er fuld skrue på urbaniseringen med fx 1.000 nye tilflyttere til København om året, og her kan vi se, at flere og flere af dem faktisk også går efter de store lejligheder, som vi tidligere fortrinsvist solgte til par eller familier, siger Thomas Hovgaard. 

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.