Spring til hovedindhold

Boligsalget steget med 8 pct. siden 2016

Der blev solgt over 75.000 boliger i 2018, 6.000 mere end i 2016. Det er især parcelhuse og sommerhuse, der er blevet solgt flere af. 

Mens der blev solgt 69.132 boliger i 2016, kom det tal op på 75.484 i 2018, eller en stigning på knap 8 pct. på to år. Det viser tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.
Selvom der blev solgt godt 1.000 flere boliger i 2017, 76.724, vidner det høje antal solgte boliger om et stabilt boligmarked, vurderer Nybolig. 

-Overordnet set var 2018 et rigtigt fint år på boligmarkedet med mange solgte boliger, hvor især salget af villaer og sommerhuse har været imponerende med mere end 40.000 solgte villaer og 8.700 solgte sommerhuse, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig.

Det er ejerlejlighederne, der har trukket ned. I 2018 blev der solgt knap 18.000 ejerlejligheder mod godt 19.000 i 2016 og 20.000 i 2017.

-Selvom salget af ejerlejligheder er faldet, er der tale om et flot salg. Årsagen til det lille fald skal ses i især det københavnske boligmarkedet, hvor der er kommet mange nye boliger til og dermed øget udbuddet og skabt tvivl om prisniveauet, men vi forventer, at det vil stige igen i løbet af de næste par år, siger Thomas Hovgaard. 
 
Indlæser...
Nysgerrig på din boligs værdi? Brug vores boligprisberegner til at se, hvad din bolig er værd.
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.