Boligudgifter må gerne fylde på budgettet
Danskerne er nogle af dem i EU, der bruger flest penge på bolig. Ny måling understreger, at boligudgifterne gerne må fylde en del i privatøkonomien.
Det er ikke nogen hemmelighed, at boligudgifterne for mange danskere udgør en stor post i privatøkonomien. Men hvor mange penge er vi egentlig parate til at bruge på bolig? Ifølge 1.192 respondenter i en internetundersøgelse fra ejendomsmæglerkæden Nybolig er knap halvdelen, eller 49 pct. parate til at bruge max. 30 pct. af deres samlede rådighedsbeløb på boligudgifter, mens 32 pct. slæber sig op til max. 50 pct. af deres samlede rådighedsbeløb. 7 pct. af de adspurgte angiver max. 10 pct., mens 12 pct. ikke har nogen øvre grænse for, hvad det må koste at bo i deres bolig.
Ifølge opgørelser fra Eurostat fra 2015 har 15,1 pct. af danskerne boligudgifter, som udgør mere end 40 pct. af husstandens ækvivalerede disponible indkomst, og dermed er Danmark et af de lande i EU, hvor boligudgifterne udgør en relativ stor andel af husstandenes rådighedsbeløb. Kun overgået af Grækenland, Rumænien og Tyskland.
- For mange danskere er høje boligudgifter ikke ligeså skræmmende, som de er i mange andre lande. Selvom vi har høje boligudgifter, har vi i modsætning til mange andre europæiske lande et stabilt realkreditsystem, et højt velfærdsniveau og en velfungerende infrastruktur, som gør, at mange forhold er klaret over skatten. Derfor er det ikke overraskende, at så mange er indstillet på at bruge meget af deres løn på boligudgifter, siger relationschef i Nybolig, Thomas Hovgaard.
Han mener også, at målingen er et udtryk for det aktuelle boligmarkedet tilstand.
- Der er stor optimisme på boligmarkedet lige nu, hvor priserne stiger og salgstiderne falder. Det gør, at flere får mod på at blive boligejere, og alt andet lige vil det for boligejere, der er afhængige af hel eller delvis finansiering, som regel være dyrere at købe end at fortsætte med at være lejere, siger Thomas Hovgaard.