Få fordel af foråret

Foråret er et ideelt tidspunkt at sælge bolig på, og det bør man som potentiel boligsælger drage fordel af, mener ejendomsmæglerkæden Nybolig. 

Det er ikke kun vejret, der bliver varmere, når foråret kommer. Det samme gælder også temperaturen på boligmarkedet, når flere får lyst til at realisere drømmen om en ny bolig.
 
Sådan lyder det fra ejendomsmæglerkæden Nyboligs relationschef, Thomas Hovgaard.
 
Han anbefaler derfor boligejere, der går i salgsovervejelser, om at føre overvejelserne ud i livet, mens det stadig er forår.
 
-Som mæglere ved vi, at boligmarkedet for alvor kommer i gang fra påsken og frem til sommerferien. Derfor er det en rigtig god ide at drage fordel af den stigende boliginteresse, der opstår i forårsmånederne, siger Thomas Hovgaard.
 
Selvom sommerferien kan være et udmærket tidspunkt at sælge bolig på, kan både det varme sommervejr og udenlandsrejser også reducere mængden af potentielle boligkøbere.
 
-Når du sidder i sommerhuset og slapper af med familien, er det måske ikke lige åbne huse og fremvisninger, du prioriterer at bruge tiden på. Til gengæld vælger mange af bruge forårsmånederne på at scanne markedet og lade sig inspirere, og det bør man som boligsælge drage fordel af, siger Thomas Hovgaard, der anbefaler, at man i første omgang får lavet en uforpligtende salgsvurdering.
 
-Måske er ens bolig mere værd, end man troede, siger han/hun.
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.